Det sker fra tid til anden, at en arbejdsopgave får én på sporet af en tekst, forfatter eller værker, som man på ingen måde havde kendskab til før. Dette skete for mig, da jeg sad med Benji Davies’ bog ”Stormhvalen”. Prøv i øvrigt lige at stoppe op smage på det ord: ”Stormhvalen”. Det er saft og kraft i det ord. Man kan næsten høre havet i oprør.
I bogens titelblad finder man et vers på dansk, som fangede mig i en sådan grad, at jeg gav mig til at undersøge nærmere hvorfra verset kom.
Da Benji Davies er englænder var min første indskydelse at søge efter verset på engelsk. Her fandt jeg frem til følgende strofe:
The wonder of the world
The beauty and the power
The shapes of things,
Their colours, light and shades
These I saw,
Look ye also while life lasts.
Davies har ikke selv skrevet verset. Han har lånt det af en anden engelsk børnebogforfatter, Denys Watkins-Pitchford, eller blot BB (1905-1990). BB havde selv lånt verset fra en inskription på en gravsten i hans hjemstavn i Cumbria i Nordvestengland. Verset kom til at bryde omslagene på BB’s bøger, blandt andet et af hans hovedværker, “The Little Grey Men” fra 1942. Bogen vandt samme år The Carnegie Medal og blev anerkendt som hans bedste og mest læste børnebog. Bogen er det største værk om gnomer på engelsk.
Så blev man så meget klogere.
For nu at vende tilbage til Stormhvalen, så handler bogen om drengen Louie, der bor alene med sin far. Faren er fisker og bruger mange timer på havet. Louie er derfor overladt meget til sig selv.
Efter en storm skyller en hvalunge op på stranden. Louie bringer den med hjem og plejer den i badekaret. Han er lidt bange for at hans far skal blive vred, når han ser hvalen i badekaret.
Faren bliver ikke vred. Han forstår, at Louie savner en at snakke med, men hvalen må bringes tilbage til havet.
Afskeden er svær, men til Louies store glæde tager hans far ham med på picnic, og fra stranden genser han sin ven ude i horisonten.
Bogen handler om børn, savn og venskab. Den kan læses på et ordinært småbørnsniveau, hvor den lykkelige slutning formentlig vil udligne den tristhed, som egentlig ligger ret tungt over bogen. Med de lidt ældre børn fra 6- 7 år kan man sagtens tale om, hvad det er Louie savner, og hvordan han handler uselvisk, da han sammen med sin far bringer hvalen tilbage til havet.
På billedsiden har vi at gøre med et tydelig, naivistisk streg med klare farver. I det store hele understøtter illustrationerne handlingen, men de har også en supplerende virkning, fordi de uddyber mening og symbolik i den meget enkle tekst. På de fleste opslag optræder Louie alene, hvilket er med til at understrege hans ensomhed. Da farens ses på vej på havet, sidder Louie og ser længselsfuldt efter ham.
Som fortællingen byder Stormhvalen en lettere sørgmodig oplevelse, der i nogen grad for mig til at tænke på animationsfilmen The Snowman af Raymond Briggs fra 1978, og drengen, der for en enkel klar frostnat får en selvbygget snemand som sin bedste ven. Da morgendagen kommer og tøvejret sætter ind, smelter snemanden og efterlader kun mindet om venskab. Og et tørklæde fra selveste Skt. Nikolaus.
Stormhvalen har imidlertid en mere lykkelig slutning, men om livet virkelig er vendt for Louie, eller om han falder tilbage i sin ensomhed, må være op til fortolkningen af bogens slutning.
Stormhvalen henvender sig til de mindre børn, og kan passe ind i børnehavens samling af højtlæsningsbøger, eller den unge læser i indskolingen. Dreng som pige.
Lad de små nyde en god historie om en dreng, hans far og en lille hval med stor betydning.
