”Mens jeg cykler hjem regner jeg sammen i hovedet. Jeg har omkring 1200 kroner tilbage, indtil jeg får løn næste gang. Der er atten dage til, så det er noget under 100 kroner om dagen. I teorien burde det slå til. Problemet er, at det bare aldrig gør det alligevel.”
Mille er 17 år. Hun har en række halvsøskende, hun har en mor, der aldrig har penge, og hun har en far, der heller aldrig har penge. De bor i to forskellige familier, og Mille har fået en ungdomsbolig. Mille er i lære som maler. Det er hun god til, og hun har en mester, Charlotte, der er en god mester. Hun er betænksom, dygtig og tager sig af sine medarbejdere, når de har store problemer.
Mille har en række ungdomsproblemer som alle andre, men da hendes cykel bliver stjålet, mangler hun akut penge. Løsningen bliver en sugarbabe-aftale, som hendes veninde Natascha med de dyre tasker og smarte sko får sat op til hende.
Det udvikler sig, og der kommer flere glæder og problemer i sugerbabe-forholdet. Da der kommer bøvl med veninden Katinka, ramler tilværelsen for Mille.
Heldigvis er malermester Charlotte klar til at give en hjælpende hånd og en kop te til Mille. Der er ikke mange andre voksne, der kan tage ansvar i den 17-årige Milles liv.
“Sukkerkold” er en god ungdomsbog uden moraliseren og løftede pegefingre, men det er også en bog, der så åbenlyst er skrevet med afsæt i et ”ungdomsproblem”. Det kan være problematisk for litteratur, når litteraturen så tydeligt skal fortælle om et problem. Her bliver det dog en spændende, vedkommende fortælling om Mille, der er et mælkebøttebarn, der nok skal klare sig, så længe der findes mestre som Charlotte, som tager ansvar. Milles forældre kan kun klare sig selv, – og knap nok det. De bliver dog ikke udstillet på nogen måde. Det er Milles egen viljestyrke og livsvilje, der træder i karakter.
Dorte Roholte skriver selv om inspirationen til bogen på sin hjemmeside. Her står (og det er et langt citat, men det er en god historie):
”For et par år siden henvendte en 36-årig kvinde sig til Ude og Hjemme, fordi hun anonymt ville fortælle sin historie om 10 år som luder. Jeg interviewede hende, og den meget velformulerede kvinde fortalte om, hvordan hun som 24-årig efter at have afsluttet en højere uddannelse havde haft et godt, men ikke særlig velbetalt job. Under et weekendbesøg hos en veninde havde veninden pludselig fået et opkald, hvorefter hun havde skruet sig ned i en stram kjole, sat håret op og lagt flot makeup. Efter midnat returnerede hun med ganske mange pengesedler. Veninden indrømmede så, at hun arbejdede som callgirl, og hun fik det til at lyde så glamourøst og nemt, at kvinden lod sig lokke til at prøve. Så kørte møllen, og hun endte med at have stamkunder og faste vagter på bordeller landet over. 34 år gammel hadede hun både det og sig selv. Når hun havde det rigtig skidt, købte hun en Gucci-taske eller et par Christian Louboutin-sko, men til sidst hjalp ikke engang det. Flere gange prøvede hun at holde op, men faldt tilbage, fordi hun havde vænnet sig til at have et enormt pengeforbrug og spendere formuer på luksus. En dag gik hun amok på en kunde og indså, at nu skulle hun ud af det. Det lykkedes hende at forlade miljøet, og nu havde hun været ude i to år og arbejdede som rådgiver for en offentlig instans med hjælp og støtte til kvinder, der ønsker at komme ud af prostitution. I den forbindelse havde hun talt med adskillige unge kvinder, som havde gjort sig erfaringer med sugardating. Hun kaldte det for en gråzoneprostitution, som der ikke kan advares nok imod. Inspirationen til SUKKERKOLD fik jeg blandt andet fra det, som hun fortalte mig om sugarbabes og sugardaddys.”
Links:
