The Brothers Hawthorne – Brødrene

‣ Forfatter: Jennifer Lynn Barnes

‣ Oversætter: Amalie Harder Hesel

‣ Forlag: Gutkind

‣ Udgivelsesår: 2023

‣ Pris: 249,95

‣ Målgruppe:12 +

‣ Sidetal: 482

‣ ISBN: 9788743406358

Jennifer Lynn Barnes er amerikansk forfatter til flere anmelderroste ungdomsromaner. Allerede som nittenårige lykkedes det hende at udgive en roman, som røg direkte ind på New York Times’ bestsellerliste. I 2023 udkom The Brothers Hawthorne – Brødrene, som er del af The Inheritance Games – serien. Fire historier, som bør læses i kronologisk rækkefølge.

I dette fjerde og afsluttende bind fortsætter spændingsniveauet på det høje niveau som i de tidligere bind. Plottet er velskrevet og forventninger, som man måtte have til denne fjerde bog i trilogien, efter at have læst de tre første, bliver  til fulde opfyldt:

Da Graysons halvsøster kommer i problemer, og Grayson må tage affære. Som altid arbejder familien nådesløst og altid med gambling for øje. På trods af brødrenes geografiske afstand, må de overveje, hvad de er klar til at miste for at klare missionen. Familien kommer altid først, for sådan har det altid været! Også selvom, Grayson ikke længere kan se frem til den arv, han ellers troede, han havde i vente.

Bøgerne er medrivende, fascinerende og ikke mindst virkelig smukke. De sprayede kanter giver en fuldkommenhed og fortryllende effekt. Generelt er layoutet med til at binde bogens forside og indhold sammen. Forsidens mørke farver og snoede skrift lover dystert fantasy, samt noget royalt og magtfuldt med elementerne: krone, hængelås og kæder.

Serien anbefales til alle, som elsker hårrejsende spænding, action og underholdende ungdomsthrillere, hvor et udførligt puslespil af gåder skal løses. Ydermere anbefales det, at bøgerne læses som selvlæsning grundet deres længde og sværhedsgrad.

Anmeldelsen er skrevet af Louise Sommer

Jeg studerer til lærer på UCN i Aalborg. Her læser jeg dansk, kristendomskundskab og billedkunst til indskolingen og mellemtrinnet. Udover at studerer, arbejde og læse er jeg mor til en dreng og bonusmor til 2 piger. Derudover er jeg bosat i Gistrup i et dejligt hus. Jeg elsker både bøger til børn, unge og voksne. De bøger, hvor jeg lærer nyt, bliver fanget fra starten eller får noget at tænke over, er mine favoritter.