Tid

‣ Forfatter: Anne Sofie Allermann

‣ Illustrator: Anna Jacobina Jacobsen

‣ Forlag: Jensen & Dalgaard

‣ Udgivelsesår: 2021

‣ Pris: 248

‣ Målgruppe:6+

‣ Sidetal: 32

‣ ISBN: 9788771517354

At tegne tiden er som at strikke et halstørklæde, der gør den usynlig

Med minder er det et værre roderi. De kan komme, uden man har planlagt det. Uden du ved hvorfor.

Alle lever vi i en tid. En tid, der ikke skal gå til spilde. En tid, der skal struktureres. En tid, der ikke nødvendigvis er nok af. En tid, der kan synes uendelig, hvis ikke vi har et konkret tidsperspektiv. Vi kan fortabe os i horisonten, men ikke i tidshorisonten, der ligger derude i al sin ubegribelige abstraktion.

Anne Sofie Allerman har skrevet billedbogen Tid med illustrationer af Anna Jacobina Jacobsen. En bog, der skiller sig ud på sprog og streg.

Hvis Søren Kierkegaard skulle beskrive begrebet tid, ville han nok indledningsvist afvise tiden som begreb i den forstand, at den er ubegribelig. Hvorefter han selvfølgelig ville søge at gøre den endnu mere ubegribelig for at begribe den. For hvordan konkretiseres konstruktionen tid?

Anne Sofie Allermann forsøger at indkapsle tiden i et stilfærdigt, tilnærmelsesvist lyrisk sprog, der flyder roligt gennem billedbogens 32 sider. Allermann ved, at det tager tid at begribe tiden, og den tid tager hun sig, når hun med sindig voksen fortællerstemme sætter ord på fortiden, nutiden og fremtiden. Alt sammen formaliseret i en gammel kommode. En kommode, der med tiden er mærket af tidens egen tand. Har den virkelig kun én?

Tiden ligger i midterste skuffe
Kommoden blev givet som bryllupsgave til et bryllup for længe siden, dengang oldemor opbevarede duge, sølvtøj og julepynt i den. Med årene er den blevet malet grøn og pyntet med klistermærker. Alt sammen noget, der viser, at tiden går sin umærkelige gang.

Tekstsiden i bogen udgøres af små, korte prosastykker, der beskriver tiden og samtidig sætter spørgsmålstegn ved, hvor gammel en erindring er. Er den en uge gammel? En dag gammel? Hvordan erindrer man dagens bedste stund? Der ligger en vidunderlig selvforstærkende virkning i, at det tager tid at læse Allermanns ord om tiden. Ordene kræver sin fordybelse.

Tiden falmer dine oplevelser, men læger også dine sår. Du græd, da ræven tog dine høns, men i dag kan du ikke huske dem.

Særligt vanskeligt bliver det, når man tænker på noget, der endnu ikke er sket. Noget man glæder sig til, og som man allerede kan mærke indeni. Komplekst, men dog genkendeligt.

Er tiden ret, vrang eller en rendemaske?
Tiden kan ses som en bedaget kommode eller som et strikket halstørklæde, der gennem bogen bliver længere og længere. Anne Sofie Allermann lader bogens implicitte fortæller tale til et barne-du, der oplever tiden gå og iagttager de medfølgende forandringer.

Minderne bliver til virkelighed på flere af bogens opslag, hvor vi ser, hvordan barnets tanker træder tydeligt frem i Anna Jacobina Jacobsens illustrationer. Jacobsen arbejder i krydsfeltet mellem en drømmende realisme og en surrealistisk tilgang, som bliver så selvfølgelig, at man ikke kan forestille sig tiden illustreret anderledes. Det er en bedstemor, der strikker det tværstribede halstørklæde, der begynder som garnnøgler og mod bogens slutning slanger sig ud ad døren for til sidst at forsvinde i det fjerne som et symbol på den tid, der er gået. Samtidig gør det uendelige tørklæde det svært at bestemme bogens egentlige fortalte tid. Det skal man ikke gå så meget op i.

Åh ja, og så er der den grønne undulat. Her er jeg glad for, at jeg med egne ører har hørt Anna Jacobina Jacobsen udtale, at der ikke altid er en dybere mening med hendes illustrationer. Nogle af den kommer bare gennem blyanten, hvilket er befriende. Hvorfor skal der findes en dybere mening og symbolisme i alt?

Bogen runder af med en påmindelse om at nyde den tid, vi har sammen med dem, vi holder af. Det kan ikke gentages for ofte. Her bør det bemærkes, hvordan Jacobsen lader det nu færdige halstørklæde skabe sammenhængskraften mellem barnet, der har tiden for sig, og det gamle menneske, der har set tiden komme og gå.

Anne Sofie Allermann er stadig ny i billedbogsverdenen, men også hun har tiden for sig, og indtil videre er den givet rigtig godt ud. Anna Jacobina Jacobsen tegner sig ind i læserens sind, og der lagres hendes tegninger, der ikke altid er let tilgængelige, men som indeholder en kunstnerisk værdi og et frisind, som ligger indlejret i selve den fabulerende blyantsstreg.

Anne Sofie Allermanns hjemmeside
Anna Jacobina Jacobsens hjemmeside
Info om bogen på Jensen & Dalgaards hjemmeside

Anmeldelsen er skrevet af Janus Neumann

Janus er uddannet lærer og Cand. Pæd, i didaktik m.s.h.p. dansk med speciale i børne- og ungdomslitteratur. Janus har arbejdet på Skovshoved Skole i Gentofte siden 2002 og har i forlængelse af sin kandidatuddannelse holdt flere foredrag om børnelitteratur. Janus har en særlig interesse for den børnelitterære historie, den ironiske børnelitteratur og billedbøger.