Hvis man kigger ind i gården, kan man se Tilly og hendes ven Tage. Ja, der er de.
De bor i et hus, som de er vant til at bo i, for der har de boet, siden de blev født. De ved ikke rigtigt, hvordan det er at bo andre steder. Det er sikkert nogenlunde ligesådan, skulle man tro.
Det er det nok, siger Tilly.
Det er det nok, siger Tage.
Tilly og Tage er kun små børn, det er hvad hun lærer hos Loppe, men når hun er på besøg hos Tage, så lærer hun modsat, at de nok snart bliver store. Så her rækker Tillys tro om, hvorledes fakta i hendes verden er, ikke. Den må hele tiden justeres efter hvad hun ser og oplever. Og hele denne finurlige bog igennem får Tilly lejlighed til at tage sin tro om verdens indretning op til revision.
Fx forholdet til penge, forholdet til at gå i bad efter gymnastik, som bestemt ikke er lige enkelt for alle – og om at glemme sine ting. Og så er der naboen, der aldrig er hjemme … Mon han er død? Der er den fattige mand på gaden, der tigger penge og fryser. Hvorfor giver man ham ikke bare et par småskillinger. Det er ikke nemt, når man som mor kun har kort?
Og er det så enkelt, at alle børn har en mor og en far. Sonja har fx ingen mor – og en far som bor langt væk. Men så er det jo godt hun har farmor?
Og hvordan er det lige med ost? Må den godt være muggen? Nogen gange må den.
Og hos Peppe er der altid et frygteligt roderi og ingen wc-papir. Hvad gør man så, når man skal på toilettet på den massive måde?
Og i Freddies familie er der altid et farligt rend af besøgende. Og Tilly taler med Tage om at være eller føles sig velkommen …
Tillys syn på hverdagen og dens fremtoning bliver hele tiden udfordret, og Tilly lærer en masse af det sammen med Tage.
Tilly som troede at … er svenske Eva Staafs debut som forfatter. Hidtil har hun arbejdet med radio og er prisbelønnet instruktør af radioreportager, og for denne billedbog Tilly som troede at… var hun indstillet til den fornemme Augustpris.
Emma Adbåge, 1982 er svensk børnebogsforfatter og illustrator. Bla. forfatter/illustartor til flere fine pegebøger om forskellige kropsdele fx “Lille mave”, 2015.
Det er en fin billedbog med gode iagttagelser på barnets præmisser. Den vil være særdeles velegnet til højtlæsning og til diskussioner om, hvorledes forskellige mennesker lever deres forskellige liv på deres egne præmisser og ikke bare lever sådan som alle andre gør.
