”Torden på vej, Torden i luften,” hvisker Elmer og gør sig klar til afgang.
Op på rampen, lukke kabinen, spænde sikkerhedsselen, affyring og SVUSJ…”
Tilbage i 2011 udkom det norske ægtepar Gro Dahle og Svein Nyhuus billedfortælling Vrede mand (Forlaget Alfa) på dansk. Den er en alle-aldres-bog om en drengs vanskelige hverdag, og værket blev skrevet på opfordring af den norske forening Alternativ til vold, med titlen Sinna Mann. Sinna Mann var tænkt som et pædagogisk redskab og grundlag for børn og voksnes samtale om vold i familien, og den var med til at trykke hul på bylden om, hvad der kunne fortælles om i en børnebog.
I dag er vi vænnet til at læse og tale om livets store, sære og svære eksistentielle spørgsmål med børn på baggrund af billedlitteratur.
Mette Vedsø og Signe Kjær fortæller i deres billedfortælling Tordenhuset den samme grundfortælling som Dahle & Nyhuus; men her uden samme eksplicitte pædagogiske formål – og det er godt!! Her er tale om en æstetisk (op)læseoplevelse på både billed- og tekstsiden, der begge åbner op for en samtale om det svære emne.
Tordenhuset er en nænsomt tegnet og fortalt fortælling om drengen Elmer, som må flygte ind i fantasien og drage ud i verdensrummet, når hans far ”tænder af” og forvandler sig fra den rare TORben til at være et TORdenvejr i anmarsch. Det er grimt, men i Tordenhuset er der en ansvarlig voksen mor tilstede, der til sidst pakker Elmer i bilen og drager videre i tilværelsen.
Signe Kjær viser i sine illustrationer fortællingen set fra Elmers synsvinkel (med kærlig hilsen til ingen ringere end Superman) og supplerer og underbygger verbalteksten på glimrende vis. Hendes illustrationer er en fortælling i sig selv. Meget, der ikke siges i ord, er med og udfoldes på billedsiden.
Mette Vedsø cirkler i sin poetiske og nænsomme tekst om emnet, vold i hjemmet, uden at fortælle det eksplicit. Her er ”showing” frem for ”telling.”
Som:
”Når far hedder Torben, smører mor
sildemadder og Elmer får en vild svingtur,
sådan en, som far kalder en sømand.
Elmer kan hverken lide sildemadder
eller sømænd, men han lader som om. Så
længe far er Torben, går Elmer med til det
meste.”
Mette Vedsø demonstrerer endnu engang her Tordenhuset den sprogkunst, hun mestrer, og som hun har demonstreret i en lang række værker. En god fortælling, kort, poetisk og præcist fortalt med stor indlevelse.
Tordenhuset er ikke en fortælling, der skal tages frem ved sengetid, når børnene skal puttes, eller når der skal gnaskes slik og hygges. Det er en fortælling, der langt bedre passer ind i situationer, hvor man ønsker at åbne op for en samtale i børnehøjde om det svære liv i familien og blandt voksne. Tordenhuset bør finde vej ind i daginstitutioner og indskolingen, og hvor børn og voksne ellers mødes og har brug for en god billedfortælling og snak om en virkelighed, der rammer alt for mange børn.
