Velkommen til Thisted og Thy, og en finurlig, poetisk, humoristisk og selvudleverende fortælling om Mette Hegnhøjs barndom i 1989.
Bogen indgår i Dansklærerforeningens mangefacetterede serie ”Min historie” som er erindringer skrevet til børn og unge. Som flere af de andre bind i serien egner Mette Hegnhøjs Ud og stjæle erantis sig virkelig godt til et undersøgende arbejde af genren autofiktion, fortællerpositioner og selvfremstilling. Den vil være rigtig velegnet til dette arbejde, især på skolens mellemtrin, men vi andre kan sagtens læse med.
I Mette Hegnhøjs lille fortælling lukkes læseren ind i en tidslomme fra en fjern fortid, hvor TV2 sendte Eleva2ren, man havde en penneven, man skrev breve til, og et veludstyret hjem havde sit eget hjemmesolarium.
I et villakvarter i Thisted cykler den 12-årige Mette rundt i en gul Greenpeacetrøje med andefødder på fødderne, mens hun reflekterer over sin nære og fjerne fortid med marsgrønne underbukser, meget døde sumpskildpadder, huggede erantis og syreregn over de svenske skove.
Sommeren bliver en skelsættende for Mette. Hun flyver alene til København fra flyvepladsen i Thisted for at besøge sin penneveninde, Sara, som hun kun kender fra en bunke breve og tre fotos. Besøget i den lidt for levende og støjende storby går ikke helt efter planen, men hun ser dog Københavns gladeste hus, Palads Bio, samtidig med at den meget lange uge sammen med en helt anderledes pige fortælles frem. Besøget afstedkommer dog, at hun får et par Bauer-rulleskøjter og endelig får læst J. Bech Nygaards gamle, uddøde, klassiker om udstødte børn Guds blinde øje færdig.
Mette Hegnhøi demonstrer i Ud og stjæle erantis endnu engang, at hun behersker kunsten at skrive de skæve sider i tilværelsen poetisk frem. Det har vi mødt i billedbogen Mandfolk, i fortællingen om ensomme Ella i Ella er mit navn. Vil du købe det?”, i billedromanerne Mig MONA ALTID I TRÆSKO (RØDE) og debuten Møgungen. Alle er de skrevet med et poetisk twist, og med et særligt blik for layout, skrifttyper (fonte), gamle skrivemaskiner og ord klippet ud af andre tekster. I Mette Hegnhøjs værker er der således ikke kun kælet for sproget og indholdet men i lige så høj grad for materialiteten, så de fremstår som små bogkunstværker.
Ud og stjæle erantis er smukt illustreret af Klara Espersen med tegninger og collager, der sammen med Mette Hegnhøjs tekst sender læseren tilbage til 1989, Thisted og Thistedpigen, Thy, parcelhuskvarteret, høreapparatfabrikken Oticon, sommerens bilture til Frankrig og bogbussen. Mon der er et øje i dagens Danmark, der læser J. Bech Nygaards (1911-1988) socialrealistiske roman Guds blinde øje(1941) fra en endnu langt fjernere fortid end 1989?
