“Jeg er ikke god til sådan noget med veninder.
Har aldrig haft en rigtig veninde.
Egner mig ikke til alt dét der med at fortælle hemmeligheder
og holde i hånd og gå på toilettet sammen.”
Tidligere på året udgav Kathrine Assels den fremragende roman Mester Ester, der i høj grad udforsker forholdet mellem en mor og hendes datter. Dette tema går igen i Veni, Vidi Vicki, hvor det er Mias tur til at slås med en pinlig, overbeskyttende mor, der på det nærmeste prøver at lukke ned for Mias sociale liv efter, Emilie Meng er forsvundet. Samtidig længes Mia efter at få en veninde, og opdager undervejs at selv den perfekte populære Vicki, der ligner Emilie Meng, også har sit at slås med.
Den Vicki, der en morgen vågner op til, at ”nogen” på de tre kilometer fra Ry til Firgårde, 300 gange med 10 meters afstand, har skrevet Vickis navn med mintgrøn farvekridt på asfalten. Få dage senere dukker Vicki ikke op i skolen.
Mia og Vickis veje krydser hinanden og begge piger kommer klogere ud af romanen.
Hvor Esters mor i Mester Ester er gennemført ”alt for meget”, handler det i Veni, Vidi, Vicki om en helt anden mortype, der i virkeligheden er interesseret i kunst -Asger Jorn, og ellers i sin datters liv.
Faren er fraværende, fraskilt og udsendt til partikelkanonen Cern i Schweiz. Videnskabsmanden var ikke kreativ nok for moren. ”Han tog tingene for bogstaveligt, var bare alt for firkantet til hende.”
Mor mener:
”… man skal skille sig lidt ud, gøre lidt oprør her i livet, ligesom Asger Jorn, siger hun. Asger Jorn er hendes store idol. Han gjorde oprør på alle mulige måder: Tegnede uden for stregerne, malede på lofter og oven på andres billeder og mente alle var kreative. Det mener min mor også.” (s.15)
Veni, Vidi, Vicki er på overfladen letlæst, men romanen er fyldt med information mellem og under linjerne. Den kan læses som en ”coming-of-age-roman.” Mia prøver at finde sin egen identitet i en periode af livet, hvor det er svært at finde ud af, hvem man er i andres øjne, samtidig med, man savner nærheden og trygheden hos mor.
Den i omfang lille roman, der udspiller sig i og omkring kreative Ry, anbefales til frilæsning og til undervisningen i udskolingen. Her kan den fint læses op mod Jesper Wung-Sungs drengeportrætter i både romaner og noveller. Hvor han har udforsket drenge og drenges, liv er Kathrine Assels på vej til at gøre det samme for pigerne i hendes to seneste romaner.
Det er undervejs i læsningen godt at vide, hvad Cern uden for Geneve er, hvem Asger Jorn var, og at det vist nok var Julius Cæsar, der udtalte: ”Veni, vidi, vici.” ”Jeg kom, jeg så, jeg sejrede.” Det sidste gør både Mia og Vicki på deres egen måde.
