Venter på vind

‣ Forfatter: Oskar Kroon

‣ Oversætter: Rene Semberlund Jensen

‣ Forlag: Vild Maskine

‣ Udgivelsesår: 2022

‣ Pris: 250

‣ Målgruppe:9+

‣ Sidetal: 224

‣ ISBN: 9788772272341

”DER FINDES INGEN EVIGHEDENS SOMMER.
Alle somre ender, og det bliver efterår, og der kommer rødt løv og kulde, som bider sig fast, og
mørket, der lægger sig over parken i byen.
Drømme om havet, der ikke findes uden for skolevinduerne.
Denne her sommer vil også ende.
Vi skal så småt til at sejle med båden ind til det dér forbandede fastland og med bilen hjem.”

Sommer var det ude på øen yderst i skærgården, hvor teenageren Vinga tilbringer ferien hos sin
morfar. Skærgården kender vi fra Astrid Lindgrens Vi på Krageøen (1964) og dens idylliserede
fremstilling af sommer, ferie og familie. Sommerferiebogen over dem alle. Sådan er det ikke helt i
Oskar Kroons roman.

I Venter på vind brydes idyllen allerede i anslaget, hvor Vinga kaldes til byen for at besøge sin far. Er
han da alvorligt syg? Nej, Vinga skal være storesøster til farens og hans nye kæreste barn, noget der
aldeles ikke er problemløst for hende.

Man oplever hurtig, at Vinga er sendt ud til morfaren på øen, længst ude mod havet, for at hendes far
og mor kan få tid til at rydde op i deres liv. Faren i overført betydning med ny familie, moren langt
mere bogstaveligt i klædeskabet. I romanen er denne uro også beskrevet i form af de store
skovbrande der hærger inde på fastlandet. Brande som kræver ekstra brandmandskab, mens morfars
og Vingas ø ligger hen som en solbeskinnet uberørt oase i en uendelig sommer. Noget der minder om
den sommer, vi alle oplevede i 2018, solrig, glohed og tør.

Romanen handler først og fremmest om Vingas sommer hos hendes morfar, en skøn tatoveret søfarer
og sømand af hjertet, og ikke mindst leverandør af store mængder rabarbersaft, tryghed og
kærlighed, og så den jolle han forærer hende, og som hun bruger ferien på at sætte i stand og gøre
sødygtig igen.

Her på øen er rødhårede Vinga i fred fra drillerier, ensomhed og den generthed der plager hende på
skolen inde i byen. Her kan hun være rødhåret, grim og opføre sig dumt i fred. Eller kan hun?

Fortællingen kan kort fortalt sættes på en ligning der består af: En ø – en sommerferie – en morfar –
en jolle – og endelig et møde med en pige der ændrer alt i Vingas liv.

Havet og dens dyreliv er i centrum i morfars liv, og hans interesse sætter gang i Vingas drømme om at
sætte sejl, drage til søs og ud i verden. På den måde er Venter på vind også klimafiktion med dens
behandling af skovbrande, dyreliv og det omgivende havmiljø. I romanen antydet ved at et dødt
marsvin strander på stranden og morfarens italesættelse af den omgivende natur. Endelig har Oskar
Kroon fyldt sin fortælling med metaforer fra havet og naturen.

I sin komposition er Venter på vind prisværdigt enkelt opbygget. Til at bryde det idylliske liv på øen
dukker der en fremmed pige, Rut, op. Hende morfaren kalder en engel, men som er en udadvendt,
oprørsk, ordrig, sorthåret klippeklatrer som vil ses og som hader at hun er blevet forvist fra byen ud til
mormoren på øen. Den mormor, Ylva, som er købmand og kroejer på øen og som fremstår som øens
centrum og sociale omdrejningspunkt.

De to piger, Vinga og Rut, er hinandens modsætninger og det skælver og ryster mellem de to piger,
så det mærkes noget så eftertrykkeligt i fortællingen. Rut hjælper Vinga med at sætte jollen i stand,
når hun ikke lige klatrer rundt i klipperne omkring fyrtårnet højt over Vingas hoved. Det kommer til
det store opgør mellem de to, der til alt held ender godt med omfavnelser, tårer – og et kys – der
vækker varme følelser i Vinga.

Venter på vind ender med at Vinga kaldes til byen for at se sin lillebror, morfar er med og må styre
færgen gennem den pludseligt opståede storm for at komme frem. Men Vingas længsel efter øen, Rut
og jollen gør, at læseren kommer med på jomfrusejlads i jollen og oplever morfaren dø fredeligt
under sin middagslur og blive begravet på sin elskede ø. Modellen her er, at et liv afsluttes og et nyt
liv begynder, både for lillebroren, men også for Vinga der fremstår forandret med langt mere mod på
tilværelsen end da romanen begyndte.

Oskar Kroon blev tildelt den store svenske August litteraturpris for romanen, og det kan man godt
forstå. Venter på vind er en usædvanligt velfortalt og smuk roman. Persontegningen er overlegen,
ligesom både miljøbeskrivelserne og handlingen er det. Venter på vind anbefales varmt til de børn og
unge der gerne vil være klogere på teenageres liv og tanker i den store omkalfatringsfase, de
gennemgår.

Romanen sender tankerne hen på Ulf Starks sidste værk, Den dag farfar stak af (2019), og
dens ligeledes varme og kærlige beskrivelse af børns forhold til deres bedsteforældre – her
farfaren
og hans allersidste (ud)flugt fra plejehjemmet og ud i skærgården, til hans drømmes
skærgårds ø. Men det er en helt anden fortælling. Her kan man blot håbe på bliden vind for
Venter på vind på dens
sommersejlads ud til danske børn og unge. Det fortjener den.

Anmeldelsen er skrevet af Søren Fanø

Søren Fanø (1950-2022) Søren var oprindeligt uddannet lærer, cand.pæd. og Master i børnelitteratur og tidligere lektor i dansk ved VIA UC. Han interesserede sig for børne- og ungdomslitteratur og formidlingen af den gennem mange år og var forfatter til både bøger og artikler om denne. Han var tilknyttet indstillingskomiteen til Kulturministeriets Forfatterpris for børn og unge og Nordisk Råds børne- og ungdomslitteraturpris. Var særligt interesseret i den litteratur, der er rettet mod børn og unge i skolealderen, og som kræver formidling og havde en særlig svaghed for billedfortællinger i alle afskygninger.