Zombie City – Alene i mørket

‣ Forfatter: Benni Bødker

‣ Illustrator: Simon Bukhave

‣ Forlag: Corto

‣ Udgivelsesår: 2013

‣ Pris: 178,50

‣ Målgruppe:10+

‣ Sidetal: 48

‣ Sværhedsgrad: Lix: 16

‣ ISBN: 9788793107014

Andet bind i Benni Bødkers ’Zombie City’-serie. ’Alene i mørket’ er ligesom sin forgænger uhyggelig og velfungerende og skrevet i et nøgternt sprog.

Verden har været ramt af en eksplosion og er stort set kun beboet af forrådnede zombier. Hovedpersonen Chris har søgt tilbage i sin bunker for at gemme sig for de kødhungrende monstre. Men zombierne kan lugte ham, og Chris har kun sin armbrøst og alt for få pile. Han forsøger at flygte for at slippe hen til de levendes by og måske får han hjælp af den børnebande han hang ud med, dengang han boede i slumkvarterene før den store eksplosion.

Ligesom første bind i Bødkers zombie-serie er historien ganske kort – lidt som en sekvens i en større sammenhæng. Og ligesom i ’De dødes by’ opfylder ’Alene i mørket’ de krav jeg har til en zombiehistorie. Den er uhyggelig og creepy og man sidder med en nagende paranoid følelse i kroppen.

Dette skyldes ikke mindst de detaljerige illustrationer fra Simon Bukhave.

Andet bind i Bødkers zombie-serie. Og ’Alene i mørket’ lægger sig fint i slipstrømmen fra første bind. Det er kortfattet, uhyggeligt med et nøgternt registrerende sprog. Igen er Simon Bukhaves illustrationer med til at underbygge stemningen. Hans zombier er virkelig gruopvækkende og ulækre. Præcis som zombier skal være.

http://benniboedker.dk
http://simonbukhave.dk/

Anmeldelsen er skrevet af Jakob Kragh

Er cand.mag. med et speciale om børnelitteratur. Jakob har gået på Forfatterskolen for Børnelitteratur; og det var kun med til at hans glæde over bøger til børn og unge bare voksede uhæmmet. Jakob har en forkærlighed for realisme, for sprogligt stramme og sprogligt flippede bøger. Og så har han siden han kunne sætte to ord sammen elsket de bedste rim og remser.