”Klokken er mange. Anders skal i seng. Tidligt i morges cyklede han til skole sammen med far. Sent i eftermiddags blev han hentet af sin far, og så cyklede de hjem med deres hjelme på igen. Nu har de spist, og Anders sidder med sin iPad på gulvet.”
Sådan er der hjemme hos Anders og hans far og Anders’ mor, der er gravid. Højgravid, kan man læse sig til. Anders tænker meget over, hvordan han egentlig blev til lige netop Anders.
Det får han en snak med far om, og far fortæller, at der har været en række sædceller, der kæmpede om at nå frem til ægget, og at der var en enkelt der vandt, mens de andre tabte.
Og på baggrund af farens forklaringer, fortælles Anders’ drøm. Her møder han alle de ikke-heldige dråber, som befinder sig i Dråbernes Land.
Det er en lang historie, hvor der tænkes meget over tilværelsen, og bogen slutter, da Anders vågner op, kommer ind på hospitalet og her ser sin nye bror.
På sin vis er “Anders i dråbernes land” en fin fortælling, der forsøger at give ord til den refleksion, børn (og voksne) kan have i forhold til, hvorfor og hvordan man bliver et menneske.
Det er bare fortalt så omstændeligt, at det bliver trættende. Tanken er god, men sprogligt er der ingen spændstighed, der er ikke arbejdet med sproglig præcision og prægnans. Alt er fortalt. Fra sovetid til næste morgen. Hvert et ord er skrevet.
Som oplæsningsbog fungerer det måske godt, men når man læser bogen, så bliver det en lang, lang, lang historie.
Links: Mere om udgivelsen
