Anker og kagekonkurrencen

‣ Forfatter: Alberte Winding

‣ Illustrator: Claus Bigum

‣ Udgivelsesår: 2020

‣ Pris: 69,95

‣ Målgruppe:3+

‣ Sidetal: 28

‣ ISBN: 9788711984017

“Anker kan godt lide, når far og mor og Anker sidder sammen i sofaen og ser noget i fjernsynet. Det er faktisk ligegyldigt, hvad de ser, bare de ser det sammen. Om fredagen spiser de lækre ting og ser ”kagekonkurrencen”. Det program gør far rigtig glad og kun en lille smule sur, når der er nogen der vinder, som far ikke holder med.”  

Selvfølgelig ender det med, at far og Anker skal bage en kage til mor, så hun kan blive overrasket og glad. Det kaster de sig ud i. Anker er rigtignok træt efter en lang og aktiv dag, men far er entusiastisk og vil prøve mange og svære teknikker med chokolade, noget pisket, noget bagt og megen pynt. Anker laver fine småkager, som mor kan lide.

Claus Bigum har tegnet, og han lægger masser af humor ind i bogen. Når far læser godnathistorie, så er det bogen om ”Lille Øf på slagteri”, hvor man ser en glad gris på forsiden. Og når man ser far i køkkenet, så er det som at se bagedystdeltagerne i de første runder: Manglende overblik, masser af stress. Moralen er, at det er hyggeligt at sidde i sofaen og se noget fælles på fjernsynet mens man spiser kage. Så er det lidt underordnet, hvordan kagen ser ud. Det er også lidt underordnet for Anker, hvad de ser.

Anker og kagekonkurrencen femte bog i rækken af Anker-bøger. Der kommer flere. Det er godt.

Alberte Winding og Claus Bigum er et rigtig godt makkerpar. Far og Anker er også et godt makkerpar.  

Forfatter Alberte Winding

Illustrator Claus Bigum

Anmeldelsen er skrevet af Bodil Christensen

Underviser på Læreruddannelsen i Aalborg,Medlem af Kulturministeriets Børnelitteraturpris-komite, anmelder ved ”Efterskolen” og ”Dansk Pædagogisk Tidsskrift”, fast klummeskribent ved Nordjyske Stifttidende. Boglæser – af såvel skønlitteratur for børn som skønlitteratur for voksne. Bodil har været dansklærer i mange, mange, mange år – derfor er al læsning af alle tekster altid (næsten altid) læst med ”lærerblikket”: Hvad kan jeg bruge det til, hvem vil blive lykkeligere/ klogere/ dygtigere eller underholdt af dette? Denne erhvervsskade gør hende – som næsten alle dansklærere – til den fødte anmelder. Bodils børne favoritlæsning er billedbøger, bøger med billeder og så – i den anden ende af skalaen: Ungdomsbøger. Af voksenlitteraturen er favoritterne: Per Petterson, Erlend Loe, Karl Ove Knausgaard og andre gode forfattere. Favoritbørnelitteratur: