Hun kigger ned på Peter, som hun synes er en lille smule/ sød, han har en cykel, nu begynder han at trille hen ad/ vejen, først lidt opad og så meget hurtigt nedad, og så/ ser man lige ham, han gi’r den gas som om han ved at nogen/ kigger, og nu slipper han gudhjælpemig med hænderne, hun/ gisper og tør næsten ikke se, hvordan det ender, der’r en/ gren på tværs af vejen, men han ser den ik’ engang!/ Han flyver gennem luften og så … /BANG/ Av, det gør nas,/ det gør Annanas.
Hold da op for en herlig veloplagt rap, Marianne Iben Hansen her præsenterer os for. Engelen Anna sidder oppe i sin himmel og ser på, hvorledes Peter dumdristigt kommer galt af sted, da han styrter på sin cykel og mister sin rokketand. Anna kaster sig straks halsbrækkende ud i en redningsaktion. Peter må have sin tand tilbage, og det er ikke noget, der kan ske bare lige uden videre – men det sker. Det ender som det skal, selv om de bor så mange lysår fra hinanden …
Hvor er det en skøn fortælling. Den lyser fuldkommen af glæde og livsoptimisme, humor og veloplagthed – en veloplagthed, der vel at mærke er forfatterens.
Jeg kender ingen nutidig dansk forfatter – eller digter, vil jeg hellere sige – som kan skrive så veloplagte vers, som Marianne Iben Hansen (MIH), og så kan hun rime, så man tror, det er løgn. Så smukke, uanstrengte rim har vi ikke set siden Halfdan Rasmussen, og så konstruerede rim, som i daglig tale ikke rimer, men som i MIHs sammenhæng alligevel kommer til det, har vi ikke set, siden PH. Hvis man kan læse MIHs versificerede fortællinger uden at komme til at smile, så har man et hjerte af sten.
Noget, som man skal være opmærksom på, er hvorledes MIHs skanderinger fungerer i fortællingen. Hvis man hver gang leder efter hendes rim i slutningen af de enkelte verselinjer, så går man galt i byen. De putter sig, gør de, midt inde i det hele.
Hvert opslags tekst er inddelt i tre afsnit.
Det første er en sekslinjet strofe, som rimer på hhv. anden og fjerde og på femte og sjette linje. Det ser nogenlunde traditionelt, tilforladeligt og ordentligt ud … og dog. For flere steder har MIH besluttet, at der skal være trestavelsesrim, og så er hun ude i et projekt, der minder om benspænd, og hvor der skal ikke bare findes, men også opfindes ord, og så får vi rim som: kroppe har/oppefra og nok at han/rokketand og et sidste eksempel: gå-i-kage-dag/tilbageslag.
Det midterste tekstafsnit har nærmest prosakarakter, men tag ikke fejl, det rimer skam, lyt fx til følgende: Og duen glor med åben mund, den fatter ik’ en fregne, og et/ øjeblik står tiden ligesom stille alle vegne, Anna …/ Linjebruddet er ved skråstregen, men rimet gemmer sig inde i verslinjen. Det er så fornemt gjort, og hvis man skal læse teksten højt, hvilket man bør over for sine elever, så skal man nærmest kende den udenad for at kunne gøre det ordentligt. I hvert fald godt.
Endelig er der så den sidste tekstbid, som er en slags omkvæd: BANG/ Av, det gør nas, det gør Ananas. Hvor omkvædet går på englen Anna, der må gå så grueligt meget igennem, inden hun får afleveret rokketanden til Peter, hvorefter hun sluttelig slår sig på sine egne følelser, og så står de der og si’r ingenting i munden på hinanden.
Marianne Iben Hansen kender vi jo i forvejen som veloplagt rimsmed. Først og fremmest kender man Axel elsker biler og A, B kom og C (2011), som vel er den bedste ABC, siden Halfdans ABC fra 1967. I år udkommer ud over Av, det gør nas også Fuglen og Violinspilleren. Sikken et år for denne pragtfulde forfatter!
Tom Kristensen har lavet illustrationerne, og deres sødmefyldte, pastelagtige kulører passer fint til fortællingens tone. Tom Kristensen er tegner og illustrator og elsker tegneserier. Tom Kristensen er uddannet fra Designskolen i Kolding og debuterede i sin tid med tegneserien Deadboy.
Denne fine bog bør læses højt for eleverne (og de må for guds skyld kunne se illustrationerne samtidig). Den kan i øvrigt også afspilles på Youtube, hvis man søger på Marianne Iben Hansen og Av, det gør nas. Her kan man høre forfatteren selv rappe den. Og det bør man unde både sig selv og sine elever at opleve!
