“Bea og Basse i svømmehallen” er den fjerde bog i serien om tvillingeparret Bea og Basse. I denne bog har Bea og Basse fri, og dagen skal bruges i svømmehallen. Tvillingeparret bliver overrasket over, hvor mange bare numser der er inde i omklædningsrummet, og de kan slet ikke stoppe med at grine. Ude i vandet bliver Basse bange, og må derfor op af vandet. Det er svært at stoppe med at græde, men kun indtil Bea nævner de bare numser igen.
I alle bøgerne om Bea og Basse laver tvillingerne sjov, bliver utrygge og undrer sig, helt som børn nu gør. De følelser og tanker, som små børn helt naturligt har, bliver beskrevet i et enkelt og letforståeligt sprog, som gør dem velegnet til oplæsning for de yngste.
Skrivestilen er engagerede, sætningerne er korte og præcise, og ordvalget er tilpasset målgruppens forventet forståelsesramme. Der en god variation i sætningernes struktur og ordfølge, samtidig med en struktur, som bidrager til genkendelighed med gentagelser, som hjælper til at fastholde fokus. Tekst og illustrationer skaber sammen motiverende bøger, som stimulerer de mindstes fantasi og læselyst. Illustrationerne i bøgerne er livlige og farverige og komplimenterer teksten virkelig fint, så bøgerne kan bruges som selvstændig læsning – udelukkende gennem billedsiden.
Bøgerne om Bea og Basse beskriver de helt almindelige udfordringer, man møder i hverdagen. Som for eksempel i “Bea og Basse kan ikke sove”: Tvillingerne synes, det er meget uretfærdigt, at de skal sove om aftenene, mens de voksne må være oppe. Endelig bliver det lørdag, og Bea og Basse må endelig være længe oppe, have legetøj med i stuen og spise slik. Nu er problemet bare, at Bea og Basse faktisk er så trætte, at de falder i søvn i stuen.