”Bibi lægger sig på drømmesengen. Hun leger, at det er en tømmerflåde, og at plænen er et hav, og at hun flyder afsted, mens hun kigger op i himlen. Der er hvide skyer over det hele. En af skyerne ligner et lam, der leger i skumbad. En anden ligner et isbjerg. Bibi lukker øjnene. Det føles, som om det vugger.”
Bibi keder sig bare helt vildt. Der er ikke noget af det, de voksne laver, hun kan være med til, og de små tvillinger ligger bare og sover i deres barnevogn. Bibi lægger sig på en drømmeseng og kigger på skyer i stedet. Hun kan få dem til at ligne alt muligt sjovt. Til sidst falder hun i søvn, det er i hvert fald det, læseren til sidst må konkludere, for herfra bliver Bibis dag pludselig meget sjovere. Hun rejser afsted på en tømmerflåde for at finde solskinnet med hjælp fra de to, nu talende, tvillinger. De kører i jeep gennem en mærkelig jungle beboet af platugler og fusentaster. De møder også en dame med regnbuefarvet skæg, som rider på en enhjørning og som hjælper dem på vej.
De ender på en utrolig høj stige. For enden af den, er kontakten til at tænde solen, og den opgave kan Bibi selvfølgelig klare.
”Bibi tænder solen” er en helt utroligt skøn billedbog. Ganske enkelt. Jeg er vild med den måde, Lars Daneskov går på opdagelse i ordene og bruger fantastiske, og efterhånden alt for lidt brugte, ord som fusentast, spradebasse og kanalje. Også mærkelige vendinger voksne bruger, som at gå op i en spids eller at have øjne i nakken bliver taget under kærlig behandling.
Samtidig er der hele delen, hvor Bibi sover, eller i hvert fald bruger sin fantasi, og hvor elementer fra virkeligheden bliver forvrænget og sat ind i nye kontekster. Det fungerer også virkelig godt.
Bogen er gennemillustreret i farver af Louise Johannesen, som vi kender fra den fremragende ”En halv pelikan og andre rim for børn”. Hun har en herlig skæv og skør streg, som passer som hånd i handske til nærværende billedbog. Det må have været en sjov oplevelse at skulle tegne en platugle og en kanalje og resultatet er helt fortryllende. På hvert eneste opslag er der er masser af små detaljer at gå på opdagelse i og selve historien er skøn at læse op og vil utvivlsomt give anledning til masser af sjove snakke oplæseren og barnet imellem.
Den vil både kunne bruges til læsning forældre og barn imellem, men bestemt også til højtlæsning i børnehaven eller de første klassetrin i indskolingen. Alt i alt min varmeste anbefaling til denne herlige billedbog.
