Ulf Stark døde i forsommeren 2017 efter at have været syg et par måneder.
Det er svært at læse Den dag farfar stak af som andet end en børnelitterær pendant til Thomas Laubs salme: ”At sige verden ret farvel / i livets gry og livets kvæld / er lige tungt at nemme.”
På mange måder vender Ulf Stark i denne sidste fortælling tilbage til gamle græsgange i Stockholm og skærgården i en varm og kærlig fortælling og til endnu et opgør med en inkompetent far. Her i Den dag farfar stak af mærker man både humoren og varmen; men den poetiske sprogbrug præges af en særlig opbruddets klarhed. Det gælder for eksempel sukkeret på de ”kanelbullar” som han får af bagervennen Adam, som er ham, der fungerer som hjælper eller engel i eventyret om farfars flugt fra sygehuset. Sukkeret på bollen bruges i fortællingen som et af mange billeder på stjernerne på himlen.
Barnebarnet Gottfrid er den eneste, der rigtig forstår farfaren. En mand, der, før han blev låst fast til hospitalssengen, sejlede oceanerne tynde som maskinmester og oplevede eventyret. Farfarens liv står i kontrast til den alt for kedelige og veltilpassede tandlægesøn, der endog ikke tror på sandheden om farfars flugt ud til skærgårdshytten, men som hellere vil tro sønnens dækhistorie om en triviel fodboldturnering i nabobyen.
Al fortællerstemmens sympati ligger hos de to afvigere og udbrydere, barnebarnet og farfaren. Barnebarnet, der til fulde forstår, hvad farfaren ønsker af sin sidste tid, og som opfylder dette sidste ønske om at gense skærgårdshytten, hvor farfaren og farmoren var allerlykkeligst.
Sammen med bagerdrengen, vennen og hjælperen, Adam, går det i lånt bil fra hospitalet ned til skærgårdsbåden, med skib ud til anløbsbroen i skærgården og op ad klippen til hytten på toppen. Der sidder drengen nu og funderer over, om han nu er i gang med at slå farfaren ihjel.
Kitty Crowther har illustreret med lidt støvede billeder, tegnet med pastelfarvekridt i en stil, der på bedste måde træder til, når tårerne presser sig på under læsningen. Her er smukke billeder fra sejlturen ude i skærgården, sorte småskær, svenskrøde hytter, farverigt efterårsløv og drengens uudgrundelige ansigt. Her er tale om en billedside, der på allerbedste måde understøtter og er ligeværdig med tekstsiden i det, der kun kan læses som Ulf Starks allegori om livets afslutning og døden.
Og historien ender lykkeligt, da de to udbrydere finder et glas hjemmelavet syltetøj, som farmoren har kogt for længe siden og et foto af hende ude ved hytten. Så er det bare om at få farfar hjem til hospitalet igen. Men:
”Om fredagen, da jeg gik hjem fra skole, så jeg en krage flyve højere og højere op mod himmelrummet og blive til en ørn.
Farfar var stukket af igen.
Han kom aldrig mere tilbage.”
Den dag farfar stak af sætter et værdigt litterært punktum for et stort og vigtigt børnelitterært forfatterskab. Romanen egner sig både til selvlæsning, men i ligeså høj grad til oplæsning. Det er en smuk, rørende, humoristisk og kærlig fortælling, fyldt med refleksioner over liv og død og forholdet mellem generationer, der kan give stof til mange samtaler.
Ulf Stark modtog posthumt i 2017 Nordisk Råds Børne og Ungdomslitteraturpris sammen med den finsk/svenske illustrator Linda Bondestam for den forunderlige og poetiske billedbogsdigtsamling Dyr som ingen andre har set. (Forlaget Lamberth, 2018). Med det værk satte han et andet mere løssluppent og lyrisk punktum for sit forfatterskab.
