”Så kan du sikkert fortælle os, hvorfor tiden forsvinder, uden at vi mærker det?”
(Kaninen til muldvarpen i fortællingen)

For sytten år siden, i år 2000, udgav Jesper Wung-Sung og Ursula Seeberg den skønne billedbog ”Kamelen kom til sidst” der handler om dengang Gud havde skabt verden, men opdager at han lige havde klokket i det og glemt ”noget” i en krog. ”Noget” der så blev til en kamel udstyret med slutreplikken: ” Der er skidt – og der er kamel.”

Nu er de to så tilbage med endnu en billedbog til de mindre børn, ”Dyrene og tiden,” der kort fortalt handler om at være tilstede og værdsætte nuet. Og om hvad tid egentlig er for noget. Noget både børn og voksne vist har godt af at tænke lidt over.

Det hele starter med, at en kanin snubler over et lille hul og slår sig. Dette får den til at stoppe op og reflektere over hvor tiden bliver af – og hvor mange hop den mon endnu har tilbage.

Det sender den ud på en dannelsesrejse i jagten på et muligt svar.  Undervejs møder kaninen en snegl, en giraf, en fugl, en muldvarp, en tæge, en elefant, en fisk og en krokodille. Måske bliver de undervejs lidt klogere på den der tid.

Til allersidst i fortællingen når denne brogede flok frem til præcis det samme lille hul, hvor det hele begyndte, og hvor de fortsætter deres liv:

Og så hoppede, mavede, gik, fløj, gravede, begravede, trampede, svømmede og krøb de ni dyr af sted og gjorde lige, hvad de var sat i verden for at gøre.

Men hver aften mødtes de igen omkring det lille hul.

Og når det lille hul stadig var der næste morgen, kunne de igen hoppe, mave, gå, flyve, grave, begrave, trampe, svæmme og krybe dagen lang.

Og sådan fortsatte de ni venner.

Længe.

I modsætning til de fleste billedbøger er ”Dyrene og tiden” ret så ordrig. Den er beregnet på, at den voksne læser op, mens barnet fordyber sig i fortællingen og i billedsiden. Det er en helt fair arbejdsdeling, for begge kan nyde værket undervejs. Jesper Wung-Sungs sanserige sprog ligger godt i munden på oplæseren. Historien skrider tilpas langsomt frem med mange gentagelser, så ord og vendinger får lov til at bundfælde sig. Undervejs i oplæsningen kan det godt være man kommer til at stoppe op og drøfte ord og vendinger – blandt andet den skønne ophobning af bevægelsesverber – mavede, gik, fløj, gravede, begravede, trampede og svømmede. Og så selvfølgelig handlingen – både i tekst og i billeder.

Ursula Seeberg har forsynet ”Dyrene og tiden” med detaljerige tegninger, der på bedste måde understreger verbalteksten. Her zoomes ud og ind, her skiftes perspektiv og her er et leben undervejs som dyrene bevæger sig frem i fortællingen. Her er både naturalistiske tegninger, men også tegninger der sender tankerne i retning af paradisets have og ”Kamelen kom til sidst.” I ”Dyrene og tiden” er der nok at kigge på og billedlæse undervejs.

Som sædvanlig sender Jesper Sung-Sung (og denne gang også Ursula Seeberg) flere intertekstuelle referencer afsted i ”Dyrene og tiden.”

Her er mindelser om Bibelen, H.C.Andersen, La Fontaines Fabler – og her kommer muldvarpen ikke op med en lort på dens hoved, som i Werner Holzwarth og Wolf Erlbruchs klassiker ”Muldvarpen, der ville vide, hvem der havde lavet lort på dens hoved,” men med ganske almindelig jord som hat.

Men fortællingen kan selv…

Efter ”Lillefingeren” og hans barndomserindringer ”Lynkineser” er dette Jesper Wung-Sungs tredje udgivelse i 2017, og mere er på vej, blandt i form af en voksenbog om hans spændende familiehistorie. Man må beundre det meget høje bundniveau Jesper Wung-Sung holder, både sprogligt og fortælleteknisk. Selv her, hvor der fortælles for mindre børn, er det eksistentielle projekt, der kendetegner hele forfatterskabet, ikke glemt. ”Dyrene og tiden” er eksistentialisme i barnehøjde og er derfor velegnet til en dialog med barnet om hvad tid er, og hvad vi skal bruge den til.

”Dyrene og tiden” anbefales til godnatlæsning derhjemme, til daginstitutioner og til de yngste børn i indskolingen. En billedbog skal gerne være en bog, hvor billedsiden og verbalteksten tilsammen udgør et hele. Det er i høj grad lykkedes for Ursula Seeberg og Jesper Wung-Sung med deres lille fortælling og ”Dyrene og tiden.”

http://rosinante-co.dk/
http://wungsung.dk
Ursula Seeberg