Før jeg mødte Birk, havde jeg det godt.
Så godt man kan have det, når man er forældreløs.
Jeg havde tag over hovedet om natten,
Bøger at kigge i og halm at ligge på.
Men så kom Birk og ødelagde det hele.
Nu havde jeg ingenting.
Ella er hjemløs, hun har fortsat hønen Mikea og drengen Birk, hun skal tage vare på. Nu har de en plan: Hun skal søge arbejde på slottet i stedet for at være tyvetøs. Det er en svær forvandling fra den drengede, korthårede møgbeskidte tyvetøs til tjenestepigen Ella, der er i en smuk grøn kjole og som har gode manerer og kan neje og sige: Ja, herre og Nej, herre.
Birk hjælper hende, og hun får heldigvis også en ven inde på slottet, for der er mange farer, der lurer, inde bag de tykke slotsmure.
Det er bind 2 i serien, hvor bind 1 præsenterede Ellas tilværelse i en by, der kan minde om Venedig. Det er fortsat hjemstedet: en by, hvor vandet og regnen ikke vil standse. Noget er galt.
Nu er Ella og Birk inde på slottet, så nu er de meget tættere på stedet, hvor beslutninger træffes og hvor man får information om byens tilstand. Det fortsætter i næste bind.
Det er fortsat spændende læsning. Letlæst, – både fordi der er et godt drive i handlingen, men også fordi lixtallet er lavt.
