”Selvfølgelig”, Sidsel trækker på skuldrene. Hvis du tager dig lidt sammen. Hun griner: ”Vi ses bare i klubben, ikke?”
Slut
Sådan lyder en af slutningsmulighederne i denne interaktive bog, hvor man selv vælger, hvad man tror, mener og synes vil være godt for Alma, Mille og veninderne. Den slags bøger har der været før, fantasybøger med valgmuligheder, Kenneth Bøgh Andersen har skrevet i den genre og nu får vi her en ”mini-roman”, der kan blive kortere eller længere alt efter hvad man vælger.
Det er et fremragende koncept, om end det ville være noget plagsomt, om alle bøger var sådan. Alberte, der har læst bogen (flere gange) skriver sådan her til forfatteren:
Hej Dorte.
Jeg har læst din bog flere gange, og den er lige god hver gang. Jeg vil rigtig gerne læse dine næste bøger også. Kh Alberte 🙂
Det er helt sikkert meget dækkende for denne anmelder. Det er en fornøjelse at læse med, det er overraskende, og valgmulighederne kan give anledning til flere diskussioner, hvis bogen læses i klassen. Det er helt sikkert her, den har sin berettigelse, nemlig som oplæsningsbog.
Emil og Tobe er også gået derhen. De stirrer på dig, og Sidsel siger noget til dem, du ikke kan høre.
Hvad gør du?
Du skynder dig efter Sidsel.
Gå videre til 8
Du bliver rasende på Mille
Gå videre til 31
Du siger du er syg, og går hjem.
Gå videre til 56
Personlig ville jeg, hvis jeg var hovedpersonen, for længst have forladt pigeuniversets intrigante fnidder, men den mulighed har de fleste piger på 10-11 år ikke. De må manøvrere i det uigennemskuelige univers af usagte sandheder og udtalte, men skjulte intriger. Når man læser ”Fest i klubben” i en klasse har man mulighed for at få drengenes synspunkter med. Det kan være befriende.
De ville nok også vælge denne slutning ret hurtigt:
Lone fra klubben får en anden til at passe baren, mens hun ringer efter dine forældre.
Festen er slut for dig.
Sådan. Og sproget er letlæseligt, så selvlæsning er også en mulighed.
