Et gyldent stjerneskud på decemberhimlen

En støvle fuld af måneskin
En vest af edderkoppespind
En rokketand med kuldegys
En dråbe skumringslys.

Man fristes næsten til at forsætte:

Juleand med gåsehud
Vandpistol med vådeskud
Pas på, for her cykler Buster ud.

Det er ganske vist mange år siden, at Buster cyklede ned ad Håbets Allé på sin Long John i 1979, men skrivelysten, den kendte fortællersprudlen og stjernedryssene af velvalgte ord har ikke forladt manden bag et sandt kildevæld af børnebøger for små og store, forfatter Bjarne Reuter.

Reuter er tilbage på sin velbevandrede børnelitterære scene, og her befinder han sig som en lille, gul flyvemaskine under en måneklar nattehimmel. Hans nye kalenderbog indeholder alt det reuterske, som har gjort ham til den folkekære og anerkendte forfatter, han er.

Snekaos i Røste Espeløv
Bogens titel understreger historiens simplicitet. Historien om Nissen er hverken mere eller mindre, end hvad den lover. Man får en fuldstændig genialt fortalt nissehistorie, hvis fortælleramme begrænser sig til pigen Vidas farfars lille hus i Røste Espeløv i Nordsjælland, den omkringliggende skov og den lokale kirke, hvor organisten ikke spiller ret meget AC/DC.

Et historisk kraftigt snevejr har lagt sig over Nordsjælland, og derfor må farfar hente Vida og storebror Karl med kane, efter de er steget af lokalgrisen oppe i Røste Espeløv. På vej gennem skoven falder Vida og hendes bamse Guddi-Jensen af kanen, og de efterlades i skoven. Men Vida er ikke alene i sneen. Her er både musene, ræven, uglerne – og Nissen, som har brug for hjælp. Han skal finde fire ganske særlige ting inden den 24. december, for ellers bliver han ikke en rigtig nisse. Dagene bliver til nætter og nætter til dage, og Vida og Nissen har ingen tid at spilde.

Et snorketræ med måne, der ikke tåler sol
Når man først får læst sig ind i en bog af Bjarne Reuter, kommer man hurtigt ind i hans helt særlige fortællerstil, der bærer præg af sproglige perler på rad og række. Her leges med ordenes betydning og deres udtale. For en nisse kan det for eksempel være meget svært at forstå, hvorfor Vidas farfar er et gammelt snorketræ med måne, der dækkes med hat om sommeren, fordi månen ikke kan tåle sol. Det er selvfølgelig derfor, at månen går ned, når solen står op, konkluderer nissen.

Med samme sans for originalitet skaber Reuter desuden nye ord, som når et barn oplever et lille ‘savnstik’, når man skal sige farvel til nogen, man holder af. Et savnstik. Hvem har ikke prøvet det?

Bjarne Reuters sprog har altid været en oplevelse. Lige siden dengang vi først hørte om en lille tryllekunstner, der hævede sin højre overarmsmuskel tværs gennem en københavnsk kommuneskole, over i Kaptajn Bimse-bøgerne, hvor man fløj med Zanzibar og Goggeletten til Porsens Land eller til Saltimbocca, mens natten gik på hæld og ikke på hænder. Samt alle de andre værker, som siden debuten i 1975 har skrevet sig ind i nyere dansk børnelitteraturhistorie. Vi føler, at vi kender Reuters mange børnekarakterer lige så godt, som vi kender skæve, skøre børn fra Ole Lund Kierkegaard eller Astrid Lindgrens universer. Børnene får personlighed, som når ud til os bag bøgerne, og vi tager dem til os og tror på dem. Mange af dem kunne være de børn, vi selv var, eller de børn, vi har i dag.

Seebergs genistreg
I børnelitterær kontekst skriver Historien om Nissen sig ind i traditionen af velskrevne kalenderbøger for børn, hvor vi i Danmark er godt vant. Vi har Ole Lund Kierkegaards Mig og Bedstefar og så Nisse Pok, Lars Henrik Olsens Hyggen, Bent Hallers Historien om Julemanden og Reuters egen Kaptajn Bimses jul. Dog er Historien om Nissen ganske sin egen, selvom den sprogligt har mange ligheder med Bimse-bøgerne. Reuter kan skrive, så både barn og voksen konstant må smile og fryde sig over det fabulerende billedsprogs mange krummelurer og overraskelser. Derfor bliver man aldrig træt af Reuter.

I denne anmeldelse må vi bestemt heller ikke glemme illustratoren, Ursula Seeberg, hvis streg bare er børnelitteratur. Seeberg har før illustreret for Bjarne Reuter i bogen Os to Oskar… for evigt og har i det hele taget gennem tiden illustreret flittigt i den børnelitterære verden.

Hendes tegninger til Historien om Nissen fanger historiens sødme og sjæl, og læseren er med i den snedækkede skov, på børneværelset og i farfars hyggelige hus. Og så er den lille, spidsnæsede nisse med syv hår på hovedet uimodståelig, lige fra han første gang dukker frem af sneen og prikker Vida på næsen. Det er den lille vignet af et par dompapper ved kapitel 13 også. Dvæl lige ved dem ved lejlighed. Jeg kunne heller ikke undgå at tænke på engelske Raymond Briggs, som mange nok mest kender som forfatter og tegner til The Snowman fra 1982.

Kapitlerne egner sig længedemæssigt perfekt til at slutte en hyggelig, travl eller halvmørk decemberdag af med, uden at det behøver at blive for sent til godnathistorie. Det største problem ved julekalendere er dog, at man skal vente til næste dag med at høre den fortsatte historie. Det kan godt være ret enerverende.

Hvis du overhovedet har mulighed for det, så skynd dig at få fat i Historien om Nissen. Dit barn eller barnebarn vil knuselske dig for det, for den er skrevet med omtanke, vid, humor, ironi og sans for barnet i os alle, og dens slags bøger skal læses igen og igen. Bjarne Reuter har mestret denne agtværdige kunst på tværs af fem årtier, og han gør det endnu. Hvem ved? Det kan være, at også du kan nå at fange en dråbe skumringslys inden juleaften.

Om Bjarne Reuter
Om Ursula Seeberg
Info om bogen på Gyldendals hjemmeside – med læseprøve