”Man skulle næsten tro, den var blevet livshacket!”
Singer rynkede panden. ”Livshacket? Hvad er nu det for noget?”
”Det modsatte af dødshacket. Et hack, som giver robotter moral.
Stærkere end den de fleste mennesker har.
Den gør det muligt for dem at bryde robotloven,
men kun hvis det er det rigtige at gøre.” (s. 277)
Så har Søren Jessen sat sidste punktum i science-fiction trilogien Det blå blod.
Efter ”Dødshacket” og ”Robotmordene” er læseren nu nået til at blive ”Livshacket.” Livet i Newropa er stadig lige uhyggeligt og utrygt, og hovedpersonerne Erton og Vetlar er stadig jaget vildt, for den onde og hovedrige Paul Singer mangler kun at finde Slutstenen før han for alvor kan overtage magten og verdensherredømmet. Slutstenen er det sidste sikre skjulested for regeringsledere fra hele verden. Selvfølgelig er Paul Singer faretruende tæt på at lykkes.
Men Kosanski og hendes mænd har udtænkt en plan for at stoppe ham. En yderst risikabel plan, for hvis den fejler, er alt tabt. Samtidig arbejder Vetlar intenst på at neutralisere dødshacket og udvikle livshacket. Hele menneskehedens fremtid står på spil, og jeg skal her ikke afsløre det spændende countdown mellem det gode og det onde. Og spørgsmålet om hvem der er robotter, og hvem der er “rigtige” mennesker.
Hele trilogien om Det blå blod er midt i den spændende actionfyldte handling gennemsyret af hyperaktuelle etiske refleksioner og diskussioner om frihed, diktatorer, overvågning og vores overdrevne brug af it-teknologi. Her er nok at tage fat på for læseren undervejs.
Søren Jessen lander med ”Livshacket” trilogien Det blå blod på en rigtig god og genretro måde, der indgiver læseren et vist håb for fremtiden.
Mano får det næstsidste ord efter at være kommet hjem ude fra verdensrummet:
”Jeg vil ud og opleve verden. Mærke den. Som et frit individ. Ikke bundet af noget. Ikke engang robotloven. At være fri for robotloven er som at være fri for tyngdekraften. Livshacket har givet mig en følelse af, at jeg kan gøre alt, simpelthen alt, og det er det, jeg har tænkt mig.”
Det blå blod 3, ”Livshacket,” holder både niveau og fortælletempo gennem sine 76, dejligt korte, letlæste kapitler.
Trilogien, Det blå blod, anbefales til skolernes læringscentre og til unge læsere, der holder af science-fiction og som gerne vil have en spændende læseoplevelse fyldt med action; men som samtidig er optaget af de løbende diskussioner om overvågning på nettet og ude i bylivet og hvad et godt og lykkeligt liv
