Når Nanna ligger i sin seng og er lige ved at falde i søvn, bliver hun nogle gange godt gammeldags gal i hovedet, fordi hun kommer i tanker om, at hun ikke må få en kat. Så drømmer Nanna, at hun har en kat eller en panter, der har en ru tunge, og som kan spinde.
Nathistorien slutter med morgenmaden: Om morgenen stikker Nanna hovedet helt ned til tallerkenen og labber havregrynene i sig uden at bruge hænderne, mens hendes mor kigger den anden vej.
Alle Nannas nathistorier (og der er 50) indledes med ”Når Nanna…..” og de slutter med en morgenmadsberetning, hvor Nanna til tider spiser havregryn med 27 rosiner, somme tider uden rosiner, til tider med to og tredive en halv rosin og havregrynene kan spises på mange måder. Således er der et fast skema og en skabelon for hver nathistorie, der dog alle er vidt forskellige.
Nanna ligger i sin seng, og så kommer mormor på sin cykel og sætter gang i en fest. Mormor er ude af sin kiste hver nat, så må hun cykle himlen rundt, blot hun ligger på kirkegården igen næste morgen. Det får Nanna og mormor mange festlige nætter ud af. En nat drømmer Nanna, at hun har spist spegepølse, og næste morgen er der ikke andet end pålægschokolade til madpakken. Andre nætter drømmer Nanna om fætre, kusiner, muldvarper, eventyr eller høns. Uanset hvad, så bliver det morgen og havregrynstid.
Nogle nathistorier har Nannas mor og far i rollen som små urimelige børn, der ikke vil sove. Det er en herlig barnevinkel, der bliver fortalt fra, da nogle grene slår mod natmørkets rude og en mængde natugler basker mod Nanna. Så står der: Det lyder uhyggeligt. Nanna er nødt til at trøste sin far og mor, da de kommer trissende med deres dyner. Alt bliver godt, når det bliver morgen.
Bogen er illustreret med papirklip af Annika Øyrabø. Det er smukt, stilrent og gråblåt og hvidt.
Siderne har henholdsvis hvid eller gråblå bundfarve. Der er ikke brugt andre farver, og papirklippene er smukke med sørøvere, en strikkende bedstemor, en kat og en flyvende ko. Der er mange illustrationer, der følger nathistorierne på vej.
Det er en bog, der er mere end velegnet til oplæsning. Det er nathistorier til godnatlæsning. Man kan tage en enkelt nathistorie, eller man kan læse flere.
Sproget er smukt som illustrationerne: Når Nanna ligger i sin seng og er lige ved at falde i søvn, er alting nogle gange helt gråt. Lysegråt og mørkegråt og mellemgråt. Ikke flot-gråt som et fotografi fra gamle dage, bare gråt-gråt. Den nathistorie slutter også lykkeligt: Om morgenen kaster solen sæbebobleskygger på væggen, og en lille smule blåt og rødt sommerfuglestøv er drysset ud over dynen.
Læs selv. Og læs for andre!
