Pigen med de tomme øjne – Ella og den magiske regn, 3

‣ Forfatter: Clara-Amalie Vorre-Grøntved

‣ Illustrator: Rebecca Bang Sørensen

‣ Forlag: Elysion

‣ Udgivelsesår: 2016

‣ Pris: 110,-

‣ Målgruppe:9+

‣ Sidetal: 48

‣ Sværhedsgrad: Lix 18

‣ ISBN: 9788777197321

Jeg gøs.
Det her lovede ikke godt.

Sådan skal en seriebog slutte. Så ved man, at der venter nok en opgave for hovedpersonen i næste bind.

Ella er fortsat ansat som tjenestepige på slottet. Birk, sneprinsen, overnatter sammen med hønen Mikea i Ellas værelse, mens Ella passer arbejdet som tjenestepige. Heldigvis er der eneværelser til tjenestepigerne, ellers ville man nok have haft en anelse svært ved at gemme en dreng og en høne på sit kammer. Det går dog fint her.

De får god mad, og Ella er gået i gang med at lære at læse. Inden hun kan koncentrere sig fuldt om det projekt skal der dog tjekket op på Livlægen Liv, der viser skumle sider af sig selv.

Rebecca Bang Sørensen har illustreret. Det har hun gjort med stemningsfulde mørke middelalderprægede illustrationer, der især sætter fokus på personernes øjne. Også på forsiden ser man Ella og Ellas mørke grønne øjne. Illustrationerne passer fint ind i det mix der er i handlingen af noget middelalder blandet med en verden, hvor prinser og prinsesser fortsat har en ophøjet rolle øverst i slottets gemakker.

Clara-Amalie Vorre-Grøntved

http://rebeccabangsorensen.blogspot.dk

http://www.elysion.dk/Ella 3

Anmeldelsen er skrevet af Bodil Christensen

Underviser på Læreruddannelsen i Aalborg, medlem af Kulturministeriets Børnelitteraturpris-komite, anmelder ved ”Efterskolen” og ”Dansk Pædagogisk Tidsskrift”, fast klummeskribent ved Nordjyske Stifttidende. Boglæser – af såvel skønlitteratur for børn som skønlitteratur for voksne. Bodil har været dansklærer i mange, mange, mange år – derfor er al læsning af alle tekster altid (næsten altid) læst med ”lærerblikket”: Hvad kan jeg bruge det til, hvem vil blive lykkeligere/ klogere/ dygtigere eller underholdt af dette? Denne erhvervsskade gør hende – som næsten alle dansklærere – til den fødte anmelder. Bodils børne favoritlæsning er billedbøger, bøger med billeder og så – i den anden ende af skalaen: Ungdomsbøger. Af voksenlitteraturen er favoritterne: Per Petterson, Erlend Loe, Karl Ove Knausgaard og andre gode forfattere.