”Kære Medietilsynet
Den 30. oktober sidste år søgte jeg, Johanne Louise Sandsmark, om midler til at lave en reportage med arbejdstitlen ”Ask for October – fra Urørt til Europa”. Jeg blev tildelt 80.000 i støtte. Pengene skulle bruges til at følge de norske Urørt-finalister, Ask for October, på deres første Europaturne”.
Sådan begynder Sådan brugte jeg pengene, og så ved man jo, at der nok er noget, der ikke helt blev som ventet.
Johannes søster er influencer, hun hedder Aina. Hun er en dygtig violinist og musiker og er hun smuk, smart, kvik, vellidt af drenge, populær blandt piger og hun er forældrenes favorit. Helt klart er der masser af søskendedrama i denne ubalance.
Bandet Ask for October består af en flok unge mænd. Torjus er den lækre guitarist, og inden afrejsen på turneen har Johanne en ganske ubehagelig oplevelse med Torjus. Hun ved, at hun ikke kan lade lillesøsteren Aina rejse med på turné, uden at hun selv tager med for at være vagthund. Der må ikke ske Aina noget.
Sådan er rammen sat for en fin fortælling om popularitet, So-Me og musik, søsterrivalisering, skænderier, mange øl og hygge under turneén.
Johanne skriver efter turneen en redegørelse til Medietilsynet om ”sådan brugte jeg pengene”, og det er en interessant, medrivende og ganske godt fortalt forklaring.
Aina er ikke let at holde af for en søster, men det giver gode skænderier og magtkampe, som mange læsere formentlig vil kunne genkende sig selv i.
Det er Anja Hitz, der har oversat. Jeg har ikke læst bogen på norsk, men Hitz har en fornemmelse for ungt sprog der gør, at sprogtonen holder sig ung uden at være alt for smart.
Maren Skolem er en årgang 1991, hun har et godt indblik i So-Me & influencers betydning for unges hverdag.
Sådan brugte jeg pengene er en ungdomsroman mange vil læse for oplevelsens skyld. Det er ikke en ”skolebog”. Det er en bog om, at sådan er det også at være ung, skrevet til unge.
