Sludder, vrisser Skrumpen. – Jeg har aldrig mødt et menneske, der kunne tænke noget fornuftigt. Det er altid noget med, at det skal kunne bruges til noget. Så skal det være musik, eller huse eller mad. Aldrig noget med farver og striber for sig selv. Det er kun når jeg blander mig, at det lykkedes at lave noget smart.
Fra de mange tidligere bøger om Skrumpen, ved vi, at han er havnet på jorden ude fra det ydre rum, og da han finder jorden grå og trist, så er det hans erklærede mål, at den skal forsynes med farver og striber for at gøre den til et bedre sted at være.
Vi er i fremtiden nærmere bestemt i 3019. Man forventer et voldsomt meteornedslag på Jupiter, hvilket imødeses med spænding, fordi det vil komme til at se ud som en farverig eksplosion. Og her møder vi Skrumpen ifølge med Jøs og Slambert. Slambert er en dreng på 11 og som skal være Skrumpens arvtager, hvorfor han nødvendigvis må lære at male, idet Skrumpens politik jo som før nævnt er at forsyne jorden med farver og striber. Og fra da af går det over stok og sten, og det er i grunden både umuligt og uretfærdigt at begynde at give et handlingsreferat af denne forrygende og forrykte fortælling, hvori vi hører om, at menneskebefolkningen er i aftagende, medens robotterne er i tiltagende.
Vi er på rumrejse til Jupiter og andre ydre planeter, vi rejser i ormehuller, Skrumpen og hans selskab kidnappes af piraten Bøver og de møder forskeren Ulvette. Men det hele ender som det skal, da de i rumraketten fra Jupiter via superstrengen vender tilbage til jorden igen, men inden når de at se føromtalte meteornedslag, og som Skrumpen siger: Det var farver og striber på den helt rigtige måde – hvorfor er der ingen af jer fjolser, der kan lave sådan noget.
Gunnar Wille er nok først og fremmest kendt for sine to serier om hhv. Skrumpen og Magiske Mads, som er serier, der har eksisteret – og stadig udkommer – siden engang i 1980’erne.
Bøgerne er letlæste og en blanding af fortælling og tegneserie, de humoristiske tegninger står Wille også selv for, og de indgår i fortællingen på den måde, at de ofte er forsynet med talebobler, der er en vigtig og integreret del af den skrevne fortælling. Illustrationerne er både rene tegninger og computermanipulerede fotos, som der desuden er tegnet på. Det hele er naturligvis i fire farver, hvad ellers?
Man bliver altid glad for at læse en fortælling om den skøre Skrumpen og hans æstetiske påfund og friske og til tider noget pågående og frække tale til de mennesker, som han omgiver sig med.
Bogen er især velegnet til højtlæsning (hvis man sikrer sig, at tilhørerne ser med på illustrationerne) og for de unge læsere der har knækket læsekoden. Højtlæsning fra 6 år – selvlæsning fra 8.
Sproget er på ingen måde vanskeligt og nærmer sig ofte talesprog, ikke mindst fordi dialoger fylder meget i fortællingen.
Det er således bare at gå i gang med at læse – læser man den højt går det fint i fx en klasse, læser man selv er det bare at gå igang. Det er helt HUBER, mand!
