Spående Vølve – en faglitterær roman, der leverer en mundtlig fortælling på
skrift.

Malene Sølvsten viser os med Spående Vølve, at hun ikke blot er en fremragende forfatter, men
også en dygtig mundtligt historiefortæller, omend værket kommer til os i skriftlig form.
Heid og lillebror Gisle sulter i en tid for længe siden. Heid er synsk, men uerfaren med henblik på
den store kraft, hun besidder. Da Gisle dør, sætter Heid alt ind for at få ham tilbage til livet, og hun
gør brug af sin uprøvede evne. Heid søger hjælp os Gudinden Frigg, men efter et afslag og med en
lokkende Loke i kulissen, må hun appellere til Odin. Først må han dog styrkes og skabes, og Heid
fortæller ham frem til den Gud i den Nordiske Mytologi, som vi alle kender.

Spående Vølve er en nyfortolkning af ni myter fra den Nordiske Mytologi fortalt gennem historien
om Heid. Malene Sølvsten formår at skrive i en tone, som er tro mod den oprindelige mundtlige
fortælleform, og som Museumsinspektør Jeanette Varberg skriver i forordet, blev historier engang
fortalt langsomt og grundigt for at huskes og lagres i hukommelsen, og det gør sig også gældende
her. Historien fremstår episodisk, da Sølvsten som sagt har taget afsæt i ni myter, men de små
pauser, som naturligt opstår ved denne form, er netop med til at sænke farten og lade ordene
fodfæste sig.

Vi kender nok først og fremmest Malene Sølvsten som forfatteren til Ravnenes Hvisken, som
udkom med bind 1 i 2016. Også den serie om 17- årige Anne, der som Heid har synske evner, er
henlagt til et mytisk univers på trods af, at historien udspiller sig i Nordjylland. Ragnarok truer, og
de nordiske guder driller. I Ravnenes Hvisken fletter Malene Sølvsten fantasy-, krimi-, og
ungdomsgenren sammen i en medrivende og flot pageturner. Hvis det er med de forventninger,
man går i gang med Spående Vølve, bliver man skuffet, og det er ærgerligt, for værket kan noget
andet. Historien om Heid er en selvstændig forløber til Ravnenes Hvisken, men i en ganske
anderledes tone og med en anden litterær mission. Hvor Sølvsten brugte den Nordiske Mytologi i
Ravnenes Hvisken til at skabe et plot, der som Mjølner rammer plet med en kæmpe kraft bag, er
missionen i Spående Vølve mere at videregive en grundfortælling ærlig og tro mod de mundtlige
fortællinger. Hvis man, som jeg, altid har haft en ambition om at læse de Islandske Sagaer, men
aldrig er nået i mål, så kan man med denne dejlige historie alligevel føle, at man har kendskab til
genrens udtryksformer.

En anden serie, som tager afsæt i den nordiske store grundfortælling, er Den grønne Ø af Mette
Finderup. Også her bliver guderne præsenteret uden idyllisk indpakning, og det kan altså noget…
noget rigtig godt.

De store fortællinger som bibelen, Koranen, mytologierne mm. er forældre til alle fortællinger, og
de tilbyder os et fællesskab, hvori vi kan finde os selv og via metaforiske praj forstå fortid, nutid og
fremtid. Spående Vølve er en hyldest til litteraturens mor og far og dejlig og klog læsning, og den
vil fungere godt som læsning i udskolingen og ungdomsuddannelserne med henblik på arbejdet
med myter i dansk og historie eller på tværs af fagene. Bedst vil den nu fungere i sofaen med en
god kop the.

Sidst men ikke mindst så kommer historien i en vidunderlig smuk indpakning, som
helt enkelt viser myternes dobbelthed og uden den ofte set idylliske portrættering
af fortællingerne. Ordene bliver ledsaget af Malene Sølvstens egne linoleumstryk,
som matcher den ærlige fremstilling af vores kulturelle DNA.