Tæl til ti

‣ Forfatter: Stine Hayes

‣ Forlag: Carlsen

‣ Udgivelsesår: 2017

‣ Pris: 129,00

‣ Målgruppe:11+

‣ Sidetal: 136

‣ ISBN: 9788711984475

”Da min søster faldt i tirsdags og blev liggende tog hun onsdag, torsdag, fredag og lørdag med sig i faldet.”

Trishas søster er død. Hun faldt om. Lige midt på en tirsdag. Nu er hun død, bisættelsen har fundet sted, hun er væk fra verden, men ikke fra bevidstheden hos Trisha og Trishas far og mor. Trisha finder en seddel i en glemt biblioteksbog, en seddel som søsteren har efterladt. Der står:

”Ting jeg hader:
1. Cupcakes
2. Smiley
3. Farvel
4. Standup
5. Pongo
6. Designercykelhjelme
7. Nivea
8. Nej-hat
9. –
10. Trisha”

Den liste gennemgår Trisha i sine egne tanker over dødsfaldet og savnet. Et eksempel er, at hun går ud for at købe cupcakes hos bageren, og hun kan simpelthen ikke købe tre. De har altid købt fire. En til hver: ”Og i den korte pause mellem at cupcake nummer tre og cupcake nummer fire smutter ned i den fine æske, bliver det tydeligt for mig, at der vil gå lang tid, før tre er noget, man kan bede om.”

Listen over ”Ting jeg hader” er den, der disponerer handlingen. Hvert kapitel har en hadeting som overskrift. Det er en fin måde at få alle følelserne i savnet til at stå klart og ikke mindst konkret.

Forældrene savner deres datter, mens Trisha bliver lidt tilovers i savnet. En dag spørger moderen om Trisha kan aflevere skolebøgerne:
”Vi kan lige så godt få det overstået på én gang, sagde mor, da hun stak mig posen. Og dermed blev det så mig, der skulle få det overstået. Og det blev heller ikke på en gang.”

Tæl til 10 er en meget, meget sørgelig, men også livsbekræftende fortælling i et kort, konstaterende sprog. Man tror på Trisha. Man tror på hendes tanker, hendes livsmod og hendes savn. Familien afslutter med at begrave søsterens aske under et træ. ”Og på vejen hjem cykler vi stille af sted, hver for sig, men alligevel sammen. Og selvom sporet er helt usynligt, findes det endnu, og jeg tegner fine, små cirkelmønstre hen over det med forhjulet, helt uden at svinge ud i vejbanen. For jeg ved, at hvis bare jeg følger sporet, kommer jeg lige hjem. Også selvom jeg allerede kender vejen.”

Anmeldelsen er skrevet af Bodil Christensen

Underviser på Læreruddannelsen i Aalborg, medlem af Kulturministeriets Børnelitteraturpris-komite, anmelder ved ”Efterskolen” og ”Dansk Pædagogisk Tidsskrift”, fast klummeskribent ved Nordjyske Stifttidende. Boglæser – af såvel skønlitteratur for børn som skønlitteratur for voksne. Bodil har været dansklærer i mange, mange, mange år – derfor er al læsning af alle tekster altid (næsten altid) læst med ”lærerblikket”: Hvad kan jeg bruge det til, hvem vil blive lykkeligere/ klogere/ dygtigere eller underholdt af dette? Denne erhvervsskade gør hende – som næsten alle dansklærere – til den fødte anmelder. Bodils børne favoritlæsning er billedbøger, bøger med billeder og så – i den anden ende af skalaen: Ungdomsbøger. Af voksenlitteraturen er favoritterne: Per Petterson, Erlend Loe, Karl Ove Knausgaard og andre gode forfattere.