I tusind stykker
Hun kunne stadig huske sin egen fortvivlelse (…). Et slags usynligt virkelighedsbånd, som strammede omkring maven. Det havde været der hele tiden, selv om hun havde ladet, som om det ikke var der. Det havde advaret hende, men hun havde ikke villet høre efter. Hun havde prøvet at danse glæden ind i sorgens stue, hun […]