… Molly kommer ikke hen og stikker snuden ud gennem tremmerne, som hun plejer. Hun ligger nede i hjørnet af buret. Alvin fryser pludselig nede i maven. ”Far, far!” råber han. ”Der er noget galt med Molly!”. Far kommer hurtigt ind i stuen. Han kigger ind i buret og kalder på Molly, men hun bevæger sig stadig ikke. Så åbner far lågen og tager Molly ud. Molly ligger bomstille i fars hænder. Hendes øjne er lukkede. ”Hvad er der sket?” spørger Alvin. ”Hun plejer da ikke at ligge sådan og sove. Er hun syg?”. ”Alvin, skat. Hun er død,” siger far.
I ”Alvins farvel” møder vi drengen Alvin, der mister sin bedste ven, kaninen Molly. Sammen med sin far begraver han Molly i haven. Efter det er Alvins hoved fyldt med tanker omkring døden, og hvad der egentlig sker når man dør. Bliver man bare til jord lige som Molly ude i haven? Alvins mormor er gammel og alvorligt syg, så da Alvin spørger om mormor også skal dø, må far svare ærligt, at det faktisk godt kan være hun dør af sin sygdom. Pludselig går det op for Alvin at alle kan dø, også hans mor og far, og det sender virkelig hans tanker på langfart.
Om natten drømmer han, at han befinder sig i en stor, hvid hal, hvor en masse mennesker mødes eller leder efter nogen. I et tilstødende lokale møder han en kvinde der forklarer ham, at det er her alle de døde mødes med deres familie, fordi de har lavet en aftale om at mødes igen, når de dør. Alvin spørger kvinden ud om døden, og hun foreslår ham at han og hans far laver en aftale om hvordan de skal finde hinanden igen, når de engang begge to er døde. Da Alvin vågner, fortæller han sin far om drømmen, og de aftaler at lave et stort skilt med hinandens navne på, så de kan finde hinanden igen, når de engang er døde. Herefter føler Alvin sig atter tryg.
Dette er en helt ny vinkel af Manu Sareens forfatterskab. Væk er morskaben og (eksempelvis) Iqbal Farooqs skøre udskejelser, til gengæld finder vi en alvorlig, men yderst velfortalt historie om døden og tanker om døden og hvad der sker bagefter. En af de gode ting ved bogen er også, at den ikke lægger sig fast på én bestemt religionsbaseret tanke om døden, men kan læses uafhængigt af hvilken religion man har.
Stine Rosenberg har illustreret bogen, og hendes streg understreger virkelig godt atmosfæren i historien.
Jeg læste den for min fire-årige søn, og selvom han måske nok lige har været i den yngste del af målgruppen for bogen, gav det en rigtig god snak efterfølgende om det, at vi alle skal dø på et eller andet tidspunkt, men at det ikke behøver være noget hverken dramatisk eller uhyggeligt. Det kan være meget svært at snakke om døden i børnehøjde, men med ”Alvins farvel” har man et rigtig godt udgangspunkt.
Bogen fungerer supergodt som indgangsvinkel til et emne, der ellers kan være svært at finde ud af at få taget hul på, og jeg anbefaler den varmt.
https://politikensforlag.dk/alvins-farvel
