“VIP – på tour med bandet” er titlen på den første bog i denne ”på tur med et band”-serie. “Den store banddyst” er nummer to i serien, og vi følger fortsat Mac, der skriver dagbog, tegner sit liv som Mac Attack, og som ellers hænger ud med bandet “Perfect Storm”.
”Når den dreng, man er vild med, hører, at man plaprer løs om ham, har man det med at gå i panik. Måske var det derfor, at jeg tog det, som lå nærmest – min dagbog – og uden nogen god grund kastede den i ansigtet på Kyle.
“AVVV!” Kyle tog sig til panden, der hvor min glimmerdagbog ramte ham. Der var ved at vokse en rød bule frem.
“Kyle!” Jeg skyndte mig hen til ham og glemte alt om min dagbog, der lå på gulvet nu. “Er du okay? Det må du SÅ meget undskylde.”
Bogen er opbygget, som var det Macs dagbog: Fredag d. 13. maj, Sted: Hjemme (mange timer efter at jeg var tæt på at blive Fuglepigen), står der som indledning, og så kommer ovennævnte citat. Mac skriver ikke blot tekst, hun tegner også en tegneserie om Mac Attack, der således også kører som en fortsat fortælling.
Romanens omdrejningspunkt er helt klassisk den rivalisering, der er mellem de to bands ”Perfect Storm” og ”Thunder&Lightning”. Desuden er der også en rivalisering mellem den rige fars-pige, Lola, og Mac og hendes veninder.
Det er en bog fyldt med fan-kultur: Der er håbløse fans, tour-managere, særligt dedikerede fans, reklamefolk, producere og andre faggrupper, der findes rundt om de unge musikere. Og det er lige noget for aldersgruppen, der således kan flygte ind i et “One Direction-Justin Bieber”-univers. Indholdsmæssigt møder man altså alt, der hører fankulturen til, men intet nyt.
Det er derimod en rigtig fin trend, at det ikke blot er de ”avancerede danske” børnebøger (eksempelvis ”Dyr med pels” af Hanne Kvist eller ”Mira” af Lemire og Bregnhøj), der bruger mange modaliteter. Også her er der gjort brug af både tegneserie og verbaltekst, og derudover også vignetter og tegninger, ”håndskrift” i overskrifterne og stjerner rundt om sidetallene. Endvidere er der gjort brug af kursiv, regular, majuskler og minuskler, og der bruges en anden skrifttype, når der citeres fra sms-korrespondance. Det giver et ungt skriftbillede, uden at det bliver svært at læse.
“VIP” er en serie, som mange vil elske. En hel del vil ikke orke at læse med i det lidt overgearede fan-sprog, men der skal være bøger til hestepiger, fodboldpiger, computernørder og også til de piger, der er optaget af boy-bands. Så her er serien til dem.
