”Det er svært. At hive i kasser. Og tænke på sin mor. Jeg vil ikke græde. Ikke her på loftet med al festpynten
og minderne. Jeg trækker i kassen igen. Der ligger en guitar – eller hvad det nu hedder? En ukulele. Jeg
vidste ikke, min mor spillede.”

En pige har mistet sin mor og rydder nu op på loftet. Her konfronteres hun med minder om moderen, da
hun finder en kasse med hendes personlige ting. Det giver pludselig en ny vinkel på moderens liv og sætter
endnu mere gang i sorgen over at opdage, hvor lidt man egentlig kendte til den andens liv, og at nu bliver
det aldrig muligt at gøre noget ved det.

Et billede af min mor er vinderen af konkurrencen ”500 ORD”, 2020, som er en konkurrence skabt i et
samarbejde mellem Aarhus kommune, Brønderslev Forfatterskole, Skoletube og Gyldendal, hvor årets
tema var ”opdagelse”.

Forfatteren, Victoria Drejer Sørensen, er bare 14 år – men hånden på hjertet, hvis jeg ikke vidste det, havde
jeg aldrig gættet det. Det er SÅ fin en bog om sorgen over tabet af en mor, om minder og om at være i
sorgen.

Et billede af min mor er gennemillustreret af Runa Steppinge. Mit første møde med Runa Steppinge var, da jeg faldt over
letlæsningsbøgerne af Mette Vedsø om Rita Rim, som nærværende illustrator også har illustreret. Jeg er
vild med hendes lette streg, som bidrager så fint til emner der ellers kan være ret tunge.

Min eneste anke er fra en bibliotekarisk synsvinkel, for sådan en bog her er virkelig svær at placere. Den
taler tydeligvis til børn og unge i alderen 12+, som har prøvet at miste en, der står dem nær. Men formatet
signalerer billedbog, og det vil få en del potentielle lånere til at fravælge den.
Men jeg håber virkelig bogen bliver lånt ud, købt og formidlet i det bredeste omfang, for det fortjener den
til fulde. Det er en virkelig skøn lille perle, som trods sit korte format ramte denne anmelder lige i
hjertekulen.