Det hører til livet, at vi alle møder døden før eller senere; desværre gælder det også rigtig mange børn. Så der er ingen vej uden om. De skal fortælles om døden, og om den sorg og de afsavn den medfører. Dette kan gøres på mange måder. Gælder det mindre børn er Glenn Ringtveds og illustrator Charlotte Pardis genudgivne, ”Græd blot hjerte…” et fornemt bud på en stilfærdig fortælling med eventyrtræk.
Glenn Ringtved fortæller historien om fire søskendes møde med døden. De fire søskende sidder omkring spisebordet i køkkenet, mens deres farmor ligger for døden oppe på første sal i huset. Døden selv er på besøg, og børnene forsøger at holde ham hen med flere kopper kaffe.
”Hvorfor, kære Død, skal vores farmor dø, når hun er det kæreste vi har?”
Det er den mindste af de fire søskende der spørger, og som svar får hun historien om brødrene Sorg og Gråd, der møder og forelsker sig i søstrene Glæde og Latter. Herigennem sættes der smukt mere konkrete ord på det ubegribelige, børnene oplever.
Derfor:
Børnenes sorg var stor, men de huskede Dødens ord, og de var dem altid til trøst.
Og hver gang de åbnede et vindue, tænkte de på deres farmor. Og de lod vinden kærtegne deres ansigter.
Så følte de, at hun var hos dem.
Fortællingen er smukt illustreret af Charlotte Pardi med tildels livsbekræftende og farvestrålende billeder set fra børnehøjde, der understøtter fortællingen. Det grå og triste kan jo ikke helt undgås.
Billedbogen anbefales varmt til fritids(op)læsning, til brug i daginstitutionen og i indskolingen, og hvor man ellers har brug for at have en god og varm fortælling at tage udgangspunkt i, når man skal samtale med børn om døden. For hvad var livet uden døden.
”Græd blot hjerte, men brist ej.”
