I Hasulle Banulle og Gummistøvlen møder vi Hasulle Banulle, som er et lille temperamentsfyldt væsen, der er bor i en mobilmast inde i byen. Han har en
tyk, rød pels, fem ben og fem flotte gummistøvler. Eller, det vil sige, fire. For pludselig er den ene væk. Hasulle bliver rasende, for det er ikke sjovt at få våde og kolde tæer. Heldigvis ved Hasulle lige præcis, hvor man kan finde en ny gummistøvle – i børnehaven!
Chr. Winther har med Hasulle Banulle skabt et pudsigt, hyggeligt og lettere kolerisk lille monster, der gør en masse ting, der ligger lige på grænsen af, hvad man må: Han er fræk, han skælder og smælder, han sparker til ting, han snupper den flotteste gummistøvle i børnehaven – og så træder han med vilje i en kæmpe hundehømhøm.
Derudover har han et skørt og sjovt rimesprog, som vi møder i talebobler undervejs i illustrationerne. Han siger fx: ”Sgulla banulla!” da han opdager den manglende gummistøvle, og senere ”Hømmelømme!” (gæt selv i hvilken sammenhæng).
Teksten er næsten hele vejen igennem kortfattet og oplæsningsvenlig, mens illustrationerne er enkle, farverige og velegnede til at vise frem for en børnegruppe.
Allersidste opslag efterlader mig dog lidt undrende efter en ellers fin og sammenhængende oplevelse med bogen. Her får vi nemlig en lidt længere filosofisk overvejelse, der rammer en smule ved siden af sproget og målgruppen i resten af fortællingen:
”Hvis gummistøvlens ejer ikke er her, hvem ejer så gummistøvlen? MIG! Men hvis JEG nu ikke er her, hvem ejer så gummistøvlen? Og hvis jeg nu vender mig om og slet ikke SER på gummistøvlen, er den der så overhovedet?”
Den virker lidt malplaceret, selvom tankerne i selv er sjove og sikkert inspirerende til en lidt anderledes snak med de lidt større børnehavebørn.
Mange børn, fra de ældste i vuggestuen til de yngste i indskolingen, vil uværgerligt falde for Hasulles elskelige temperament og frækhed, og Hasulle Banulle er da også både enkel og sjov at læse op for den voksne. Fortællingen giver et skævt og underholdende bud på en forklaring på en hverdagssituation – forsvundne gummistøvler – og er nem at have en dialog om både undervejs og efter oplæsningen.
