Kære tante Agathe.
Jeg håber, du nyder din rejse. Her er alt i den skønneste orden. Vi passer godt på hinanden og på huset.
Dette er både titel og anslag i den nyeste udgivelse fra spanske Beatriz Martin Vidal, som forlaget Jensen & Dalgaard var så heldige at få i stald sidste år, hvor bogen Flyv udkom på dansk og selvfølgelig blev anmeldt her på Bogbotten.
Flyv var magisk. Den var ordløs, og i den sammenhæng plæderede jeg for begrebet ”den tyste billedbog” som fast fagterm. I Martin Vidals tilfælde kom det dog kun til at holde den ene gang. Indtil videre. Kære tante Agathe er nemlig ikke tyst. Tekstsiden udgør det brev, som tre søstre skriver til deres tante, der er ude at rejse. Søstrene passer tantens eventyrlige hus og have, og alt er, som det skal være, selvom foråret er kommet lidt sent i år.
Som for mange andre betyder foråret allergi for den yngste søster, Alice, der får nyseanfald. At hun nyser kaskader af lyserøde blomster, lader dog ikke til at bekymre de to ældste søstre, så de giver hende bare masser af vand og hvile.
Synderligt underligt er det da heller ikke, at den mellemste søster, Emma, af og til mister jordforbindelsen, når hun laver sit skolearbejde. Hun svæver op mellem bogreolerne. Bogstavelig talt. Og så må hendes ældre søster holde hende i kjolesløjfen, så hun bliver, hvor hun er.
Det kan også sagtens være, at der dukker skarnsfugle op i drivhuset eller en kaskelothval i havefontænen.
Alt er altså i den skønneste orden, og der er ingen problemer.
Resumeet skulle gerne indikere, at her er tale om en bog, der både på tekst- og billedplan bevæger sig langt ind i den poetiske realismes tætte, underfundige dis, hvor intet er umuligt. De tre søstre og deres omgivelser leder mine tanker hen på Jane Austen, men herfra ophører også enhver lighed. Fortællingen i Kære tante Agathe er helt sin egen, selvom der tydeligst kan drages paralleller til Alice i Eventyrland.
Med Flyv så vi, hvordan Beatriz Martin Vidal brugte surrealismen i sine illustrationer, og hun gør det samme her. Jeg bliver altid dybt forundret og fuld af beundring, når jeg møder folk med en fantasi, der sprænger grænser, og det gør Martin Vidals. Hvis man blev grebet af Flyv, vil man hurtigt finde ind i denne bog, der både begejstrer og overrasker. Alene de drivhus-invaderende skarnsfugle er et studie i surrealisme understøttet af lige så eksemplariske orkidéer. Det ligner gøgeurt.
Det er karakteristisk for bogen, at tekstsiden totalt underspiller og normaliserer de obskure scenarier, der finder sted i hus og have. Der er intet til hinder for, at man kan have en kaskelothval med til teselskab, hvilket understøttes af en illustration, der slynger tankerne direkte tilbage til Marie Krøyer under rosenbuske i 1890’ernes Skagen. Nu med hval.
Teksten ender, da brevet sendes afsted både med en hilsen fra de tre niecer samt en fra Hendes Majestæt Anthea d. 5., Dronning over Harpyerne og Vogter over Drivhuset. Der er måske også et strøg af C. S. Lewis over bogens univers. Døm selv.
På bogens sidste opslag kommer tante Agathe hjem fra sin rejse, og hendes tre niecer kommer hende glædesstrålende i møde. Det skulle ikke undre nogen, om tante Agathe ikke bliver den mindste smule overrasket over de mærkværdige ting, der er sket under hendes lange fravær.
Beatriz Martin Vidal er fortsat svær at placere, for ligesom med Flyv er også denne bogs målgruppe bred. Bogen vil fange både børn og voksne med sin historie og sine illustrationer. Er man til fantasy, vil man favne bogen, men hvis man er til Y/A-bøger om ungdommens fortrædeligheder, vil man nok lade den ligge. Er du lærer eller bibliotekar, skal du lige se din læser an, inden du præsenterer bogen, for den skal læses med omtanke. Den kræver, at man går med på legen, og at man bruger tiden. Jeg er afgjort med på legen. Jeg lettede, da jeg læste Flyv, og jeg fløj direkte ind i et litterært Slaraffenland, da jeg læste Kære tante Agathe. Du kan roligt flyve med. Kaskelothvalen Hr. Bea vil tage godt imod dig. Han skulle efter sigende være uhyre elskværdig.
Beatriz Martin Vidals hjemmeside
Info om bogen på Jensen & Dalgaards hjemmeside
