”Jeg er sikker på, det er monstret, jeg kan høre oppe på loftet.
Det er ved at bygge en fælde.
Ikke en bjørnefælde, men en børnefælde.
”Skal vi gå op og se efter?” spørger mor.
Hun må være blevet skør. Jeg skal ikke op på loftet!”
I efteråret 2020 blev børn inviteret til en tegneworkshop på Svendborg Bibliotek, hvor de sammen med forfatteren Betina Birkjær og illustratoren Zarah Juul kunne være med til at illustrere fortællingen Monsterbange og lave en udstilling.
Nu er Betina Birkjærs fortælling, illustreret af Zarah Juul, om det monster, der måske bor på loftet, men nok allermest i fortællerens hoved, så udkommet: ”Når jeg lukker øjnene, danser monstret på indersiden af mine øjenlåg. Så tegner jeg, hvad jeg har set, og viser tegningen til mor.”
Fortællingen rammer lige ned i den følelse, rigtig mange børn føler for at blive efterladt alene ved sengetid, når skyggerne spiller på væggen. Når fantasien får frit lejde, der kommer underlige lyde fra loftet, og der voldsomt langt hen til lyskontakten og ind til mor og trygheden i hendes seng.
Men måske kan ens monsterfobi løses ved at fordrive monstrene med høj musik, farlige tegninger og kravle med mor op på loftet. Betina Birkjær kan via sine sproglige virkemidler, der ikke kun består i det manglende ”j” i bjørnefælde. Den lille fortælling er fortalt mundret og med et indfølt anslag, der rammer lige ned fortællingens centrale tema: ”På mit loft bor et monster. Du tænker nok, det larmer og laver en masse ballade-rabalder, men det er faktisk så stille, at jeg må bruge mine lange ører, hvis jeg skal høre det.” Det skal nok få barnet til at spidse ører.
Zarah Juul har illustreret med en stemningsfuld billedside, der spiller flot op mod Betina Birkjærs tekst. Hovedpersonen er udstyret med en djævlehue, sindsstemningen er let at aflæse, og farvelægningen er diskret, så illustrationerne primært fremstår i mange nuancer af grå, hvor farverne bruges til at understrege det centrale i opslaget. Hovednummeret på billedsiden er opslaget, der viser monstrets børnefælde, fyldt med alle jegfortællerens yndlingsting som lokkemiddel.
Barnelæseren vil være godt beskæftiget under oplæsningen med at læse billedsiden, og inspirationen fra de børn, der var med til workshoppen ses tydeligt undervejs. Monsterbange er en fortælling der ender med, at hovedpersonen hænger sin monstertegning op på loftet, for: Med monster skal monster fordrives.
Betina Birkjærs og Zarah Juuls Monsterbange rammer lige ned i et barneliv, hvor fantasien til tider tager styringen, og hvor et monster bliver mere virkelig end virkeligheden. Er barnet eller den voksne efter endt læsning ikke træt af monstre, kan Monsterbange suppleres som godnatlæsning med Rebecca Bach- Lauritsen og Charlotte Pardis humoristiske og mere håndgribelige Det meget, meget, MEGET, farlige monster.
Monstre er nok kommet for at blive! Vi har alle været mørkeræd eller monster-bange, og her er en bog som Monster-bange et godt udgangspunkt for en snak med børn om netop det.