I denne lille, skæve historie møder vi skildpadden Sebastian, der på bogens første opslag mister sin elskede bedstefar. På sit dødsleje fortæller bedstefar, at hans eneste fortrydelse i livet er, at han aldrig fik besteget Mount Everest. Sebastian beslutter sig derfor for, at han vil gøre forsøget til ære for bedstefar.
Sebastians forældre tvivler på projektet, men er dog stolte over deres beslutsomme søn, og Sebastian begiver sig nu ud på en lang og farefuld rejse mod verdens højeste bjerg. Rejsen skal vise sig at være langt sværere, end han nogensinde havde forestillet sig, og han er flere gange ved at opgive ævred. På eventyrlig vis møder han både hjælpere og modstandere på sin vej, og særligt kulden og den tynde luft er ved at tage livet af ham. Til sidst står Sebastian dog på verdens tag og ser bedstefar vinke oppe fra en sky. Sebastian har klaret opgaven ved at tage et skridt ad gangen.
Man kan naturligvis ikke gøre andet end at hilse en bog velkommen, der giver barnelæseren håb om, at man kan, hvad man vil, når bare man tror helhjertet på sin sag. Sebastian må meget igennem, og ud over at ære sin bedstefar kommer han formentlig også hjem som en styrket skildpadde.
Jeg kan lide historien, men sproget er en anelse banalt. Det er let forståeligt for de små læsere, men jeg kunne godt ønske mig lidt mere power. Jeg synes ikke, her er så meget at komme efter. Historien skrider frem i jævnt tempo, og man er ikke i tvivl om, at rejsen er lang og ualmindeligt hård for en lille skildpadde.
Thomas Hjorthaab står for billedsiden, og sidste gang, jeg stødte på ham, var i den sprælske og farverige historie om ulveungen Urds uhyggelige halloween med tekst af Stine Josefine Dige fra 2017. Her viste Thomas Hjorthaab en evne til at bruge hele bogfladen og kaste læseren ud i et levende billedunivers fyldt med farver, meddigtning og sylepser en masse. Alt dette var med til at skabe et højt underholdningsniveau for læseren, og den succes gentager han i Skildpaden der ville bestige Mount Everest. Illustrationerne er således bogens bærende del, fordi Hjorthaab ikke bare følger historien, men lader billederne indtage en supplerende rolle, og det styrker historien som helhed.
Skildpadden der ville bestige Mount Everest vil være god i børnehaven eller som eftertænksom godnatlæsning. Her er gode muligheder for at snakke om mod og selvtillid i børnehøjde, og det er ikke en snak, man kan have for tidligt. Prisen er tilmed rimelig, så også her kan man være med. Fablen som genre er velvalgt, fordi den taler til børn. Man lærer, at selvom man er lille, kan man godt udrette noget stort.
