En lille papirbåd foldes, søsættes og driver vuggende afsted ud på de store oceaner. Først følger vi den fra vores udsigtsposition langt over havets overflade i selskab med flokke af havfugle. Straks herefter beskuer vi båden nedefra, hvor vi driver afsted mellem koraller og stimer af vidt forskellige fiskearter. Bogen igennem er vi både over og under havets overflade på vores rejse med den lille papirbåd. Alt er fryd og gammen, indtil det ikke er det længere. I starten leves der i lykkelig sameksistens. Fra tid til anden springer et dyr, fx en lille søhest, op i båden og sætter den videre kurs. Intet truer hverken dyr eller båd. Søhesten fører båden ind i en tæt og utroligt smukt illustreret mangrove. Det er tydeligt, at dette er et magisk øjeblik. Med de sammenfiltrede rødder, er det ikke et sted, noget menneske kan rejse, medmindre man er i følgeskab med den lille papirbåd.
Men så skifter stemningen på et splitsekund. Papirbåden forlader mangroven, og søhesten skynder sig tilbage i havet. Den har lugtet lunten. For på det næste opslag præsenteres vi for to versioner af en hval. En stor, flot og fredelig piberygende hval med både fugle og fisk omkring sig. En anden, et freak of nature, med hugtænder, stirrende øjne, krabbekløer som arme og et fjernsyn i panden, stående på en bunke skrot. Noget er ravruskende galt, og det uddybes på de næste mange opslag. Havet er fortsat ubeskriveligt stort, og på nattehimlen bevæger nordlyset sig stadig på magisk vis. Men noget er ved at bryde sammen, for selv om isbjergene fremstår umådeligt store og majestætiske, så viser det sig, at de er porøse, og den lille papirbåd kan sejle lige igennem dem. Dyrene muteres og opfører sig underligt, menneskene dukker frem både under og over havoverflade, og de er som bekendt den allerstørste trussel mod havets eksistens. Store skibe skam-fisker enorme stimer af fisk og endda en hval eller to ryger med op i nettene. Olieboreplatforme skyder op og slår både fugle og fisk ihjel. Den lille papirbåd har nu indledt den allerfarligste etape af sin verdensomsejling over og under havet, og som læser får vi action og rig mulighed for undervejs at tolke på, hvordan det hele ender.
‘Undrestrøm’ er Peter Van den Endes debut. Efter at have arbejdet som naturguide på Caymanøerne, hvorfra han har hentet inspiration til bogen, har han brugt år på at skabe denne smukke silent book.
Der er ingen tekst til at understøtte læsningen af billederne, men det gør ikke noget, for hvert eneste opslag er et lille mesterværk i sort og hvid, med en streg og detaljerigdom, der minder om M.C. Eschers berømte litografier og magi og surrealistiske træk, som også kendes hos Shaun Tan. Man bliver simpelthen opslugt, hver eneste gang man vender en side. Det er, som titlen også indikerer, virkelig en forunderlig verden man træder ind i, hvor der er plads til masser af undring.
‘Undrestrøm’ skal stå på alle skolebiblioteker. Jeg vil bruge den som samtalebog hos de yngre læsere. Med opslag skudt op på et Smart Board vil jeg på ægte ‘Find Holger- maner’ lede efter den lille papirbåd, og følge dens vej i det magiske univers Endes på smukkeste vis får tegnet frem. Hos de ældste elever vil jeg læse ‘Undrestrøm’ som en del af arbejdet med klimabevidsthed og -litteratur. I billedkunst skal eleverne lade sig inspirere af Endes streg, stil, komposition og detaljerigdom til selv at skabe undrebilleder. Mulighederne er uendelige. Det kan også være, at bogen blot skal stilles frem blandt de nye titler, det bliver ikke noget problem at få den udlånt.
