Vesterports neonlys spejler sig i frosne vandpytter, der krakelerer under mine dæk.
Cyklerne før min har trukket hårde spor, og hver gang jeg ryger ud af dem, er jeg ved at vælte.
Bare partiet ikke har fået noget at vide om Tryghedszonen.
Ingen brød længere. For helvede. Jeg drejer ned ad Studiestræde og rejser mig op i pedalerne. (s.140)

Så er Sarah Engell tilbage med endnu en realistisk YA-roman om nogle af tidens hyperaktuelle temaer. I ”21 måder at dø” var det mobning på de sociale medier der var i fokus, i ”Hjertet er 1 organ” var det den selvskadelige adfærd blandt unge piger. Denne gang er det 18-årige Xenia (fra græsk tjenerinde eller gæstfrihed) der er kommet i klemme i balancegangen mellem at blive frontfigur for Etisk Parti og så gøre en forskel i en verden, hun brænder for. Eller mellem partidisciplin og følge sin intuition.

En dag Xenia er på arbejde som frivillig i Tryghedszonen på Københavns Hovedbanegård møder hun den 6-årige syriske flygtningepige Lilas, der helt alene ankommer med toget fra Hamborg. Mødet med Lilas, og de valg Xenia foretager i relation til hende, sætter en begivenhedsrække i gang der sender læseren og Xenia ud på en forrygende og uhyggelig rejse. Xenia er alene hjemme, da hendes mor er i, ja Syrien, for at tilse Xenias far, der er faldet ned fra en palme i forsøget på at frigøre en ballon.

Godt klemt mellem spindoktorerne fra Etisk Parti, de frivillige i Tryghedszonen på Hovedbanen, gymnasieveninderne, medierne, at være politisk korrekt i en gennemmedieret verden fyldt med Skype, e-mails, downloadede filer, Facebook opslag og en afsindigt hård debattone i kommentarfelterne, er Xenia ved at gå i stykker. Som om det ikke er nok udsættes hun endog for egentlige dødstrusler i form af beskeder på Messenger og fysiske breve anbragt af højreorienterede aktivister der render rundt i forhaven til hendes forældres hus.

Det er i denne verden fyldt med trusler og eksistentielle valg Sarah Engell lader handlingen udspille sig. Ligegyldigt hvad og hvordan man vælger, er det ikke godt. Alt har sine omkostninger.

I ”Valget” har Sarah Engell endnu engang taget fløjlshandskerne af; men denne gang er perspektivet bredere end en beskrivelse af ungdomsliv.

”Valget” er en politisk YA-roman der bearbejder læserens forståelse af flygtningeproblematikken og den omliggende politiske dagsorden. Alt fra Venligboere til afstumpede højreorienterede fremmedfjendske er med. Tonen er hård og sandheden ikke eksisterende, heller ikke i tv-studiet.

Sarah Engell lader fakta og holdninger komme frem uden at censurere dem; men selvfølgelig ligger hendes sympati hos hendes synsvinkelbærer, Xenia.

Udover at sætte flygtningeproblematikken til debat bliver der også sat spørgsmålstegn ved alt, fra debatkulturen i medierne, journalisternes rolle til politikeres troværdighed og adfærd.

”Valget” virker velresearchet og virkelighedstro. Det gælder blandt andet beskrivelserne af livet i Center Sandholm, forrretningsgangene hos politiet og i Udlændingestyrelsen. Det gælder arbejdet blandt de frivillige i Tryghedszonen og livet som læge på et hospital i Syrien. Der er taget godt hånd om virkelighedsreferencerne i bogen.

Men.

Xenia har travlt. Måske også for travlt for mange læsere, ligesom hun har det for veninderne. Som en anden Pippi Langstrømpe, eller Lisbeth Salander, drøner rødhårede og anarkistiske Xenia utrætteligt rundt i flygtningenes verden og Etisk Parti. Hun er ikke til at stoppe. Uden for fiktionens verden havde hun nok ikke fået lov til at løbe linen så langt ud, hvor hun er til (livs)fare for både sig selv og for flygtningene.

At hun ene og alene drøner fra København til den dansk/tyske grænse i bil en snefyldt vinternat for at hente en blind kvindelig flygtning, Lilas mor, på et Autobahnraststätte ved Harrislee holder vist ikke vand i en videoovervåget, gennemkontrolleret virkelighed. Men det får plottet går op.

Til alt held har Sarah Engell anbragt en skøn, nærværende og livsbekræftende farmor i historien som modvægt til alt det overfladiske der sker i højhastighedssamfundet. Ligeledes virker det kompositorisk som en rigtig god idé at lade læseren reflektere det arabiske ”eventyr” hvert kapitel er omkranset af. Her møder vi Sindbad Søfareren, Lilas og hendes søster Nadin i deres egen fortælling fra før flugten i Syrien til livet i Center Sandholm.

Under læsningen af citatet øverst i anmeldelsen, Cyklerne før min har trukket hårde spor, og hver gang jeg ryger ud af dem, er jeg ved at vælte, kom jeg til at tænke på en ældre kollega til Sarah Engell, nemlig Franz Kafka som udtrykker det samme i aforismen: Den sande vej går over en line, der ikke er udspændt i højden, men lige over jorden. Den ser mere ud til at være bestemt til at snuble over end til at gå på.

Måske er det en Mission Impossible, Xenia er sendt ud på. Måske er det meningen, at hun skal snuble eller vælte i sporet. Læseren står i hvert fald tilbage med det spørgsmål der er præget på omslaget af ”Valget” – ”Hvor meget vil du ofre for at hjælpe en fremmed?”

Der er ingen tvivl om, at ”Valget” vil dele vandene blandt læserne i forhold til de forskellige problemstillinger den tager op og læserens politiske ståsted. Inger Støjberg og hendes politiske venner vil ikke kunne lide bogen. ”Valget” vil kunne danne perfekt udgangspunkt for diskussioner i folkeskolens allerældste klasser og i gymnasiet – både i samfundsfag og i dansk. Her tænker jeg på, hvordan de fiktive personer argumenterer for deres synspunkter og den sprogbrug de anvender.  For ”Valget” er en aldeles glimrende beskrivelse af en verden, vi er mange der ikke kender til. En parallelverden i dagens Danmark. Som sædvanlig skriver Sarah Engell et besnærende flot dansk, hvilket er endnu en god grund til at læse ”Valget.”

Velkommen til Xenia – en gæstfri tjenerinde – som nok skal skabe rav i den blandt læserne. Sarah Engells store læserskare vil ikke være skuffede.

https://www.carlsen.dk
http://sarahengell.dk
http://sarahengell.dk/valget.