Når Jan Oksbøl Callesen tegner og farver fladerne op i denne billedbog om en hund og en kat, så bliver siderne fyldt ud med fede oliefarver. Det er ”fedtfarver”, som de hed i mit billedkunstlokale. Fede farver og med kasser af kontraster, nuancer og klare figurer.

”Verdens værste hund” er fortællingen om Sylvester, der savner hunden Bella:

”Farmor havde Bella, fra den var hvalp, så hun er selv ret gammel og er derfor ret vild med at sige skøre ting som: Det der er gået godt, kommer ikke skidt igen. Og: At mødes og skilles er livets gang. Farmor siger for eksempel det sidste, når jeg ligger i Bellas hundekurv og græder. Jeg græder, fordi jeg savner Bella virkelig, virkelig, virkelig, virkelig, virkelig alt for meget.”

Sylvester får så en kasse af sin farmor:

”Der sidder et dyr dernede. Det er en sær, stribet pelsbunke med strittende ører og lange, lange hvide knurhår.”

Sylvester har fået en kat, der hedder Ymer. Det er dog en meget selvstændig kat, der slet ikke er nem at holde af. Den knurrer og viser kløer og til sidste stikker den af.

Sylvester prøver at forklare sin farmor, at det ikke er lykken med så vild en kat. Hun svarer på en sms:

”Kære Sylvester. Jeg vil gerne have, at du finder en bærepose fra Netto og prøver at kravle ned i den. Skriv til mig bagefter og fortæl, hvordan du synes, det ville være at bo i den resten af dit liv.

Kærlig hilsen Farmor.”

Så har Sylvester lært en lektie. Og ja, katten kommer tilbage. Og man må huske, at kat staves ”TAK”, hvis man skriver det bagfra.

Det er en stor bog om medfølelse og empati. En bog, man kan læse som en fortælling om inklusion, om rummelighed, om evnen til at holde af de børn (og dyr og katte), der har mest behov for omsorg.

Er man vokset op i en Netto-plasticpose, så er livet en kamp for at få plads i verden. Det gælder for katte, men det gælder også for mennesker.

Besøg illustrator, Jan Oksbøl Callesens hjemmeside og se hans farverige illustrationer