”Lulu, Tier og Melander sprang ombord i drømmebussen og drønede efter beaglefisken. Lulu måtte træde speederen i bund for at følge med. De fulgte den i mange timer … ”Du vilde kanin! Den flyver lige mod Drømmenes Dyb!” sagde Tier. ”Hvad er det?” spurgte Lulu. ”Det er så langt væk, man kan komme,” sagde Tier. ”Helt derinde, hvor borte er væk.”
I denne anden bog i serien om Lulu Lukøje følger vi Lulu og hendes ven, mekaninen Tier, der som sædvanlig tager på tur om natten med drømmebussen ud i drømmenes univers. Denne nat stiger en dystert udseende mand på bussen, og han bliver siddende så længe uden at stå af, at Lulu og Tier bliver nødt til at spørge, hvor han egentlig skal af. Det viser sig, at det ved han faktisk ikke. Han er på jagt efter sin lillebror, som blev væk for mange år siden. Manden har dårlig samvittighed, fordi han var meget hård ved sin lillebror dengang og er bange for, at det var derfor han forsvandt.
Lulu og Tier sætter sig for at hjælpe og tager manden med til kloge Gotfred, som giver dem en beaglefisk med på vejen, der skal hjælpe dem med at opsnuse den forsvundne lillebror. Den her beaglefisk tager mig fuldstændig tilbage til den gamle filmatisering af ”Den uendelige historie”, for den minder rigtig meget om den store drage Falkor, der også assisterer helten i historien dér.
Beaglefisken tager flokken med helt til Drømmenes Dyb, som er helt derinde, hvor borte bliver væk. Om manden finder sin forsvundne lillebror, må man jo læse historien for at finde ud af – og det synes jeg helt bestemt man skal unde sig selv at gøre. Både som oplæser og tilhører er her tale om en skøn historie.
Adam O. har efterhånden (fuldt fortjent) modtaget et hav af priser for sine værker, og med serien om Lulu Lukøje fortsætter han den høje standard. Én ting er den fremragende historie, som ikke bare er en god historie, men også har et fint filosofisk lag. Men illustrationerne, de er ganske enkelt vanvittigt gode! Det er Adam O.s sædvanlige lækre streg med skønne farver og mange finurlige detaljer. Ofte synes jeg, illustrationer kan være med til at give et ekstra lag til teksten i en bog, men i dette tilfælde udgør illustrationerne fortællingen på lige fod med teksten.
”Lulu Lukøje – i Drømmenes Dyb” får mine varmeste anbefalinger med på vejen. Det kan kun gå for langsomt med at få næste bog i serien.
