“Lulu Lukøje – rejsen fra Drømmeløse” er drømmenæring i en verden, hvor drømme er erstattet af excel-tænkning og fantasifuld er blevet til målrettet. Hvor tiden minder os om, at vi skal dø fremfor at leve, og hvor vi ind imellem burde hoppe på en bus, der ikke er i rute.
Lulu bor i Drømmeløse, hvor ingen drømmer. De sover bare som kampesten. En gammel forladt bus tager Lulu på tur ud i universet, hvor hun møder flyvende delfiner, en gammel tankpasser og en modbydelig bestyrer, Mester 1. Bussen er en drømmebus, men uden en chauffør fungerer den ikke efter hensigten. Det er årsagen til, at man i Drømmeløse ikke drømmer. Lulu får en ven, Tier, som guider hende i den køreprøve, den tyranniske Mester 1 har afkrævet Lulu. Sammen vender de tilbage til jorden, hvor folk igen begynder at drømme i Drømmeløse.
Uden drømme er det umuligt at sætte sig mål i livet. Men drømme opstår ikke ud af ingenting. De skal næres med indtryk, oplevelser og med historier. Med æstetiskerfaring i den kulturelle bagage kan vi modellere og skabe fantasi. Vi kan forestille os magiske mirakler, og mirakler kan gå i opfyldelse, når vi kan se dem. “Lulu Lukøje – rejsen fra Drømmeløse” handler måske om den vigtige drømmeerfaring og om historiernes altafgørende brændstof på rejsen mod individets eget lille mirakel og om at skabe livsduelige mennesker. Men historien om Lulu handler også om livet, og livet handler om alt. Derfor kan alle læse med her. Samstemmigheden i teksten suger både oplæser og tilhører ind i fortællingen. Metafiktive lag i tekst og illustrationer opsluger os som et sort hul, der sluger en masse til sig.
”Gør klar til foldning. Hvad er foldning nu for noget? Tænkte Lulu, og i det samme begyndte stjerner til højre og venstre at bevæge sig nærmere, som sad de på siderne i en bog, nogen var ved at lukke.”
“Lulu Lukøje – rejsen fra drømmeløse” er kategoriseret som en billedbog på landets biblioteker, men billeder og tekst er så naturlige ledsagere i denne fortælling, at man glemmer den gængse kategorisering. I en tid hvor man bør se bort fra diverse litteratur destruerende og læseglæde dræbende analysemodeller, kan man her tilgå andre blik på værket, som handler om intertekstualitet, metafiktion, mediebevidsthed, genre-mix og min egen rejse ud bag fjerne horisonter.
“Lulu Lukøje – rejsen fra Drømmeløse” er en smuk billedbog om Ole Lukøje eller måske om Narnia, eller jeg mener om Alice i Eventyrland. Nej, nu ved jeg det. “Lulu Lukøje- rejsen fra Drømmeløse” er helt sin egen. Men den er båret af fantasiens, forestillingernes og de store historiers stærke vinger. Den er alle historier i en. En påmindelse om at huske at drømme, en samfundskritik og et helt enkelt hjemme-ude-hjemme eventyr… og så er den smuk.
Adam O. modtog i 2020 Kulturministeriets Forfatterpris for dystopien “Den rustne verden” del 3. Prisen har til formål at hædre den bemærkelsesværdige børne- og ungdomsbog af høj litterær og kunstnerisk kvalitet, og denne rammesætning definerer Adam Os forfatterskab.
“Lulu Lukøje – rejsen fra Drømmeløse”” er drømmenæring hjemme i stuerne og i klasselokalerne. Den sætter krav til de litterære kompetencer, men øvelse gør mester, og oplæseren kan med fordel levere grundviden ved flere historier. Men uanset forhåndsviden kan være med på rejsen mod drømmene.
”I hele verden er der ingen, der kan så mange historier, som Ole Lukøje! Han kan rigtignok fortælle!” Sådan begynder H.C. Andersens eventyr om Ole Lukøje, men nu har den lille fyr med paraplyen fået sig en ligesindet, og han hedder Adam O.
Lulu Lukøje minder os om, at vi ikke skal leve vores liv på autopilot og tak for den påmindelse.