Det er helt sikkert ikke nemt at være opkaldt efter en rokokostol. Det er Koko. Hun har så også et vældig krøllet hår, der på alle måder trænger til at en frisør tager sig kærligt af det. Heldigvis viser det sig, at den nye nabo er frisør. Og frisøren har en datter. Og da Kokos far – efter Kokos mening – mangler en kvinde i sit liv, så kan det vel dårligt blive bedre, da Kokos far endelig får sig taget sammen til at invitere den nye nabo på grill. Naboen hedder så Colin, men han klipper alligevel gerne Kokos hår.
Koko har en farmor, der træder til, når faderen forstår alt for lidt af hvordan det er at være et barn.
”Jeg kunne putte din far i blenderen og koge suppe på ham”, siger farmor. Hun virker mere mærkelig, end hun plejer. Koko er vant til hende, men nu hvor Mona er her, træder særhederne tydeligt frem.
Mona ser på Koko. ”Hun er vildt sød”, hvisker hun. ”Hun ligner overhovedet ikke din far.” Det har hun ret i, for far er tarvelig.”
Sådan er Kokos verden et drama i en 10-årig piges øjne. Set fra voksenside er det blot farmor, der forstår, hvori dramaet består, men hun træder også gerne til med sin cigar og en fast stemme får hun Kokos far sat på plads.
Det er en velskrevet og spændende familiefortælling om børn i andre familiestrukturer end kernefamiliens. Der er drama og veninder, og det er skrevet i et godt, nuanceret og læseværdigt sprog.
Der bruges ord som ”tarvelig”, ”trøstesuppe” og ”rokokostol”, og der skældes ud med ”tumpe”, ”snothvalp” og ”møgunge”. Sådan udvides ordforrådet hos den unge læser.
Mette Vedsø har skrevet mange fremragende bøger. Her er endnu en.
