”Those who cannot remember the past are condemned to repeat it.” Dette citat af George Santayana, en spansk- amerikansk filosof indleder ”78 grader”. Det er Lars Gabel, der står for illustrationerne, mens Kenneth Bøgh Andersen har leveret teksten. De to har samarbejdet før, nemlig i ”Skæbnemageren”.

Lars Gabels smukke, stilrene og klare streg giver farve og liv til en særdeles uhyggelig fortælling med muterede skabninger og et øde, ophedet landskab, hvor alt er støv. Det er en grusom verden, der illustreres med skarpe og tynde streger, støvgivende raster og en farveholdning, der er mindst 78 grader varm.

Teksten af Kenneth Bøgh Andersen tager afsæt i en novelle fra 2009 med samme titel: “78 grader”. Denne novelle kom senere med i en samling dystopiske noveller: ”Skabt for hinanden” i 2015. Her i 2023 (og bogen udgives (naturligvis) den 7. august, den 7. i 8.) er der skåret i teksten, så billeder og tekst får lov at fortælle samme historie. Det bliver den endnu mere dystopisk af.

Handlingen er dystopisk: Temperaturen er steget, der er varm. Ikke engang i skyggen er det til at holde ud at være i løbet af dagen, så det er primært om natten, at det er til at holde ud at bevæge sig rundt. Der er dog også (muterede?) væsner der bevæger sig rundt i natten. Hvordan skal man klare sig i en verden, hvor alt er for varmt? Adam bevæger sig rundt i mørket. Han to timer, før han skal have fundet et sted med aircondition, hvis ikke han vil koge og dø. Han leder efter mad, men også efter sin bror, der er forsvundet.

Fortællingen kunne stå alene, men den dystopiske fortælling får et ekstra lag, når der til sidst står ”NU”, og så følger en ganske kort fortælling om en familie, der skal på museum for at se på verdens tilblivelse. “Ja, I skal med,” siger moderen. Hun ville formentlig gerne have citeret George Santayana med: ”Those who cannot remember the past are condemned to repeat it.” Inde på Museet finder børnene en stor tidslinje, så man kan følge verdens historie i billeder og år. Fra tiden for 4.6 milliarder år siden og indtil nu: ”Og her er vi så. lige NU, hvor du læser dette. Hvad mon der vil ske i morgen?”

Hvem er verdens farligste dyr? Er det en langhals, eller er det mennesket?

Efterskriftet af Kenneth Bøgh Andersen fortæller det også: ”Klimaforandringer er et barskt emne, og man kan sommetider synes, at fremtiden ser dyster ud. Men det er trods alt også i fremtiden, at håbet ligger.” Lad os håbe, at han har ret. Her er en bog om klimaforandringer, der er smuk og skræmmende på samme tid.