”Vi sidder i det samme lille klasselokale, som sidst vi lavede gruppearbejde. Jeg er ved at skrive et afsnit om gammeldags dans, men jeg kunne ikke være mere ligeglad. Liv har flænset min nethinde, så det eneste samlede billede, jeg kan se, er hende. Måden, hun løfter armene over hovedet på. De flydende bevægelser. – Du er jo helt væk, Ask. Katjas stemme når mig gennem mine tanker. Jeg laver en mental note om at styre mig. Det er fandme for langt ude.”

Ask konge taber handler om Ask og Liv, der lige er startet på efterskole. Ingen af dem har rigtig lyst til at være der. Asks mormor, som han ellers boede hos, er meget syg og er kommet på hospitalet, og det plager ham meget, selvom han gør hvad han kan for at holde tankerne på afstand. Liv har netop fundet ud af, at hun ikke kan forfølge sin drøm om at blive professionel balletdanser, da hendes krop simpelthen ikke er stærk nok til det, og hun er derfor nødt til at droppe balletskolen.

Ask bliver hurtigt tiltrukket af den mystiske, afstandtagende Liv, men han ender med at være sammen med den smukke Stinna. Asks værelseskammerat Mads er vild med Stinna og bliver irriteret på Ask, da han finder ud af, at Ask egentlig ikke rigtig gider Stinna, men hellere vil have Liv.

På den måde omhandler romanen helt typiske udfordringer i et teenageliv,  at livet ikke altid er uproblematisk, og at det er svært at acceptere og finde sig til rette i den verden og det liv, vores to hovedpersoner er blevet tvunget ind i.

Synsvinklen i bogen skifter mellem Ask og Liv, noget jeg synes er med til at holde bogens tempo oppe. Helt konkret er det vist ved at der skiftes font, når synsvinklen skifter. Sproget flyder godt, og jeg kan godt lide Camilla Wandahls måde at bruge sproget på. Samtidig er det dejligt at hovedpersonerne er komplekse og ikke altid fejlfri. Ask begår mange dumme fejl, især i forhold til Liv – som til gengæld også holder alt for meget afstand til Ask. Til sidst ender de dog sammen, og selvom alt ikke ender ubetinget lykkeligt, får man alligevel fornemmelsen af, at de to unge kan hjælpe hinanden med de indre dæmoner, de slås med.

Bogen ligner egentlig mange andre ungdomsbøger om det at finde sin egen identitet, og hvor svært det kan være – men har alligevel lidt ekstra, især krydret med den smukke sprogbrug, Camilla Wandahl benytter sig af, som forener det helt dagligdags, ungdommelige sprog med højtløftede tanker og filosoferen over livet.