Jeg smider min cykel ved skoven op ad Knallertkørsel-forbudt-skiltet, hvor vi har aftalt at mødes. Der lugter af hundelorte. Jeg forsøger at få vejret igen efter cykelturen, mens jeg ser mig om efter Ida.
Hovedpersonen Emil (E. H. eller ”københavneren”) er flyttet til provinsen sammen med sin mor, der er lidt nomade, hver gang der skal betales husleje. Nu er de så kommet ud på landet. Det er sommer og ferie, men Emil har ingen planer. Han får arbejde i den lokale pølsevogn, hvor han så møder Ida.
Emil troede, han var flyttet ud i den fredelige provins, men nu møder han en måske-kæreste, der plages af narkosalg, dummebøder og alt for mange penge, der ikke er betalt.
De to bliver et par uger med mange bekymringer. Emil er i spændingsfeltet mellem forelskelsen i Ida, og det moralsk uforsvarlige i at sælge narko til børn i ungdomsklubben. Han klarer sig. Han klarer også flere problemer, end han havde ventet.
Congobajer har sin store styrke i beskrivelsen af provinsmiljøet, hvor man kunne forvente en ungdom, der kørte på knallert, tog til halbal og drak dåseøl fra Tyskland. Det gør de måske også her, men bogen viser, at også i provinsen er der problemer med narko. Problemer, der ikke kan løses af de unge selv. Emil og hans mor tilhører socialgruppe fem, men Emil er en hovedperson, der nok skal klare sig. Han har en plan, og vel at mærke en realistisk plan med sit liv.
Bogen er en ungdomsbog i Sort Læseklub-serien fra Alinea. Det er gode, spændende, komplekse, problemfyldte og velskrevne ungdomsbøger, der alle holder et lix-tal, der gør dem læsbare for selv de svage læsere i udskolingen. Der er flere forlag, der har samme tiltag: Bøger med lavt lixtal til unge. Stor ros for det.
Bogens titel er selvfølgelig hentet fra omdrejningspunktet for bogens personer, nemlig den lokale pølsevogn. Her kan man også få en Congobajer til sine pølser med chili, sennep, remoulade og løg.
P.S: Og hvorfor hedder det så en Congobajer? Jo, under ‘Historie’ på Cocios hjemmeside står der:
Historien er at der i Danmark fandtes to producenter af kakaomælk, Cocio og Congo, i 1989 købte Cocio så Congo, og der opstod monopol på markedet for kakaomælk på flaske.
I 1989 købte Cocio konkurrenten Congo, som sad på 25 procent af markedet. Med overtagelsen var Cocio reelt alene på det danske marked. Koblingen mellem “Congo” og “Congo bajer” er ganske sikkert opstået på samme måde som “Sodavand” og “Sodabajer”.
Links: Om Dorte Schou
