Skoven
”Måske findes der kræfter, der er større, end vi fatter. Eller måske er det ligesom i Palle alene i verden. Måske vågner jeg om lidt og opdager, at det hele var en drøm.” Sarah Engell (1979) har skubbet til læserens grænser i en lang række markante realistiske værker fra gennembruddet i 2014 med YA-romanen 21 […]
Bortebjerget
”Det er mig, der har fundet på det med at udforme brevet som en nedtælling (ligesom før en raketopsendelse), et slags tilløb til at give slip (som når man skal i vandet og er nødt til at tælle ned fra ti for at komme under).” Kathrine Assels (f.1972) har efterhånden skrevet en perlerække af fortællinger […]
Jeg kalder på Alma
”Hun er ret sikker på at Alma ville være glad for, at hun har arvet cyklen. Det var også det, mor og far sagde. Alma kan jo ikke bruge den mere. Man kan ikke cykle, når man er død.” Mia går i femte klasse, og det er uheldigvis samme klasse som Tue og Liam også […]
Den forbandede stol
“Luna spærrer sine brune øjne op. ”Okay, så din onkel er død eller hvad?” De står i stuen. Foran onkel Bertils stol. Henne i brændeovnen knitrer ilden. Anton ryster på hovedet. ”Han var ikke min onkel,” siger han. ”Min mor har arvet den her klamme stol fra ham. Det var hans yndlingsstol, og nu sælger […]
Tæl til ti
”Da min søster faldt i tirsdags og blev liggende tog hun onsdag, torsdag, fredag og lørdag med sig i faldet.” Trishas søster er død. Hun faldt om. Lige midt på en tirsdag. Nu er hun død, bisættelsen har fundet sted, hun er væk fra verden, men ikke fra bevidstheden hos Trisha og Trishas far og […]
Vigga forsvinder
”Det er så meget, børn ikke ved, og så meget voksne har glemt.” Sådan lyder anslaget i Anne-Mette Brandts roman om Vigga. På overfladen er Vigga i romanens begyndelse en helt normal pige, der lever et helt normalt liv med sin mor og far derhjemme og med sine venner Lulu og Mads i 5. klasse […]
Stykker med himmel
”KARL ÅBNER DØREN og skal til at sige undskyld, men der er ikke nogen, og han tror et øjeblik, at han har åbnet en forkert dør. Men det ér hans klasse. Taskerne står her. Plancherne hænger på væggen med sneglene og pubberne. Og så ser han det. At der sidder en. En, han aldrig har […]
Det vi har mistet
“Hun deler kiks og vand ud til alle os overlevende. Du er den eneste, der ikke får. Jeg bliver ved med at kigge efter dig, da du bliver båret væk. Dine livløse arme svinger frem og tilbage. Det ser ud, som om du vinker.” (Sarah Engell i Det vi har mistet) Sarah Engell og Rasmus […]
Uden mor
”Hun skulle have rejst til Pakistan med far og mor. De glædede sig meget. Mor havde købt nyt tøj til dem. En fin, rød kjole med blå og grønne roser på til Meena. Den passede så fint til hendes lange, sorte hår. Og et helt nyt jakkesæt til far. ’I bliver bare så flotte’, sagde […]
Så meget kærlighed kan ikke dø
”Stakkels dig, siger Noa og ser på mig med grønne øjne. Ingen har grønnere øjne end min bedste ven. Jeg elsker hende. Hun elsker mig. Selv når jeg er sur, elsker hun mig. Og jeg elsker hende, når hun er kedelig og ikke gider lave noget. Vi er som enæggede tvillinger.” Sådan indledes denne sørgelige […]