Professor Pip – Mobbemaskinen
Faktisk, tænkte Arnold nu, lignede manden ret meget… en gorilla. Med rød regnfrakke på. Men det kunne selvfølgelig ikke passe. Der gik ikke gorillaer rundt i gaderne i Flomborg – ja, det hed byen, hvor Arnold og Store-Arnold boede – hverken med eller uden røde regnfrakker. Det var selvfølgelig bare en mand med lange arme […]
Anton den store
”Der er meget lidt plads på mit værelse, når vi er fem. Og da far banker på og som sædvanlig åbner døren uden at vente er Nils ved at blive klemt bag den. Far har da heldigvis klippet sin tjavsede hestehale af, men jeg er alligevel ret flov over ham.” Anton er 13 år, han […]
Papirbryllup
Nogle gange måler jeg omkredsen på mine lår. Lår er en forfærdelig kropsdel. Man skal være narkomantynd, for at de ikke splatter ud og ser tykke ud, når man sætter sig ned. Jeg forstår ikke, hvorfor lår har så stor en diameter. Det havde set mere naturligt ud, hvis hele benet havde samme omkreds. Sådan […]
Munden fuld
”Julie er tilovers. Der er ikke plads til hende. Nøjagtig som med hendes tænder. Julie er som en stor, fed kindtand, der er for meget. Tænk, at der også kan være trangstilling blandt veninder.” Sådan er det at være Julie. Nadja og Julie har været veninder ”altid”, men nu er de kommet en ny pige […]
Kærester?
”Kan man virkelige få tights i den størrelse?” siger Maja stille til Ditte, der sætter sin taske på bænken. Ditte fniser. Selma får et sug i maven. Hun ser over på Katja for at finde ud af, om hun har hørt noget. Men hun smiler til Selma. Godt, tænker Selma. Maja skal ikke få lov […]
Anton og andre flokdyr
”For her står jeg, Anton Albertsen, 13 år, fem minutter før det ringer ind til min første dag i syvende klasse, og mine hænder er KUN i vejen.” Anton var også hovedperson i Anton og andre uheld og han er ikke særlig heldig. Det går altid galt, men nu vil han prøve at falde ind […]
Godnat og sjov godt
”Det her er Otto. Otto hedder selvfølgelig også mere end Otto, men de navne er så lange og svære, at Otto ikke kan skrive dem selv endnu. Egentlig burde han have heddet ”Otto-ikke-noget”. Det er i hvert fald det, han svarer, næsten lige meget hvad man spørger ham om.” Men når Otto så skal i […]
Forræderiske hjerter
Jeg tramper ned ad skovstien uden Lasse. Nogle gange fatter han bare ikke, at der er tidspunkter, hvor man helst skal skride. Selv har jeg lært at genkende den slags øjeblikke med min mor på lang afstand, for Johnni – som stodderen åbenbart hedder – er langt fra den første idiot, hun har haft med […]
Hjertestarter
Åh, åh, … jeg skulle have været i skole for syv minutter siden, og her sidder jeg og leger med Lego. Jeg ryster Frosties ned i min mund, sluger noget varm mælk og forlader mine fødselsdagsgaver. Jeg bliver jo nødt til at løbe i skole. I det mindste får jeg mulighed for at prøve mine […]
Kanuld og Onk i miraklernes urtid
De to små familier er flyttet sammen efter en flugt fra Vulkanen Store Bomba, som eksploderede. Det er vældig praktisk at bo sammen, for Kanulds far, Grabonk, er ikke jægertypen, og så er det godt nok, at, at Morkle kan håndtere en kasteslynge og ramme et dyr, så de kan få noget at spise. Kanuld […]